Rapporten fra Storebæltsulykken er klar: Godstoget slog gnister mindst 500 meter før kollisionen

Der var problemer med låsen på flere godsvogne, og den trailer, der kolliderede med passagertoget, kan have siddet løst helt op til en kilometer før sammenstødet, fastslår Havarikommissionen i sin første rapport om togulykken på Storebæltsbroen 2. januar.

Ulykke
Togulykken på Storebæltsbroen 2. januar i år kostede 8 mennesker livet og kvæstede yderligere 16 mennesker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Låsen var defekt på den godsvogn, hvorfra en trailer rev sig løs og kolliderede med et passagertog på Storebæltsbroen 2. januar - en ulykke, der kostede otte mennesker livet og kvæstede yderligere 16.

Nu viser det sig, at traileren kan have revet sig løs mindst 500 meter før sammenstødet - og måske helt op mod en kilometer før.

Videooptagelser afslører nemlig, at der kom »kraftige gnister« fra godstogets venstre side allerede 500 meter før kollisionen. Det skriver Havarikommissionens i sin rapport fra ulykken, som netop er blevet offentliggjort. Men muligvis har traileren revet sig løs tidligere end det.

»I det sydlige spor blev der efterfølgende observeret skader og fundet dele fra en sættevognstrailer i en afstand af op til 1.000 meter før kollisionspunktet,« hedder det i rapporten.

Lokoføreren på passagertoget har tidligere fortalt, at han så gnister fra det modkørende godstog, inden han krummede sig sammen i kabinen, hvorefter sammenstødet skete. Da han kiggede op, var traileren fra godstoget 20 centimeter over hans hoved. Det videregav hans advokat Torben Koch til Berlingske.

Godstoget var på vej mod Jylland, og passagertoget var på vej mod Sjælland, da de to tog kolliderede på Vestbroen over Storebælt tidligt om morgenen, og allerede tidligt i undersøgelserne af hændelsen kom det frem, at der var problemer med låsemekanismen på godsvognen. Det var en såkaldt lommevogn, der var involveret i ulykken. Den kan bedst forklares som en metalramme på toghjul, hvor man sætter en lastbiltrailer - en såkaldt sættevognstrailer - ned. Togvognen har en skammel, som er lidt som en lås med nøglehul, og traileren har så en metalpind, som kaldes en kongetap, der sættes ned i skamlen og låses fast.

»Havarikommissionen finder det på nuværende tidspunkt overvejende sandsynligt, at sættevognstrailerens kongetap ikke var låst fast i skamlen,« skrives der i rapporten.

Men ulykkesvognen var ikke den eneste, der havde fejl på låsemekanismen. Yderligere to af trailerne på godstoget var ikke låst fast, viser undersøgelserne.

Vind og svigtende lås

Der var også kraftige vindstød over Storebælt om morgenen 2. januar, og i kombination med de svigtende låse, kan det have medvirket til, at traileren er blevet væltet af lommevognen, selvom man har fulgt de restriktioner for færdsel med tog under de vindforhold, der var på broen på ulykkestidspunktet.

»Den maksimalt målte vindstyrke på 21,6 m/s omkring ulykkestidspunktet indikerede, at der på Vestbroen kunne have været lokale vindforhold tilstede, der ville have været kraftige nok til at vælte sættevognstraileren af lommevognen,« står der i rapportens foreløbige undersøgelsesresultater.

Med andre ord tyder det altså på, at et sammenfald af omstændigheder er skyld i ulykken, bekræfter Bo Haaning fra Havarikommission, der leder undersøgelsen af ulykken, og i den forbindelse nævner han udover fejl på låsen, vindforholdende også det faktum, at traileren på godsvognen var tom, som årsag til ulykken.

»Det er overvejende sandsynligt en kombination af mange ting, der har gjort, at traileren er væltet af på et tidspunkt,« siger han til Berlingske.

Storebæltsulykken har allerede fået konsekvenser for brugen af lommevogne herhjemme og ført til nye vindrestriktioner for togtrafikken over Storebæltsbroen. 8. januar indførte Trafikstyrelsen et midlertidigt forbud mod lommevogne herhjemme, indtil godsvirksomhederne havde fået opdateret og godkendt deres sikkerhedsprocedurer for brug af vognene, ligsom Trafikstyrelsen sænkede farten for godstog til 80 km/t ved en middelvind på 15 sekundmeter (m/s) på Storebæltsbroen. Før var grænsen 21 m/s. Ligeledes forbød styrelsen godstransport med vindfølsomme køretøjer ved 20 m/s, og man indførte et komplet forbud mod kørsel på skinnerne over Storebælt ved 25 sekundmeter.

Rapporten angiver ikke yderligere sikkerhedsforanstaltninger, men nævner en række punkter, der kræver nærmere undersøgelser. Heriblandt vil Havarikommissionen undersøge kollisionssikkerheden på passagertog, og hvordan vind påvirker sættevognstrailere på Storebæltsbroen.