Hvis en gris i en konventionel dansk svinestald skal have 50 procent mere plads inden 2031, vil det koste samfundet 4,8 milliarder kroner om året.
Det viser en rapport, som Kraka Economics har udformet for Dyrenes Beskyttelse, skriver Berlingske.
Regnestykket tager udgangspunkt i en gris, der vejer mellem 50 og 80 kilo, og som i dag har krav på et areal på 0,55 kvadratmeter til sig selv.
Mere plads til grisene vil desuden reducere landbrugets samfundsøkonomiske omkostninger, der i dag er 15 milliarder kroner årligt, viser rapporten.
Lars Gårn Hansen, der er økonomisk vismand og professor på Københavns Universitet, har været sparringspartner på rapporten.
Han påpeger over for Berlingske, at den ekstra plads måske vil ramme den enkelte landmand, men ikke den danske økonomi.
Svineproduktionen koster nemlig det danske samfund mange penge hvert år. Det koster klimaet, havmiljøet, luftkvaliteten, grundvandet og boligejerne.
Lars Gårn Hansen er sikker på, at de reelle omkostninger, som landbruget koster samfundet, er højere end de 15 milliarder kroner.
- Det er en politisk prioritering: Hvad vil vi ofre, for at grisene får det bedre? Det har jeg som økonom ikke nogen holdning til.
- Men som økonom er budskabet, at de direkte omkostninger, som er store for landmændene, er væsentligt mindre på samfundsplan, når man tæller sidegevinsterne med, siger Lars Gårn Hansen til Berlingske.
Valgkampen har i høj grad haft den danske svineproduktion på dagsordenen.
Regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne er kommet med griseforslag under valgkampen, og det samme er SF og Alternativet.
Det førte til, at Danske Svineproducenter torsdag aften foreslog at indføre en ophørs- eller permanent omlægningsordning.
Organisationen mener, at en erstatning, som man så i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet, kan være en mulighed.
/ritzau/