Putins invasion vil kunne mærkes i de danske hjem – få overblikket her

Kenneth Holm-dahlin

Hvordan ender varmeregningen? Hvad sker der med aktierne? Og mister vi arbejdspladser? Selvom der er 1.300 kilometer fra Kiev til København, kan Ruslands invasion af Ukraine snart også få konkrete konsekvenser herhjemme.

Det kan blive dyrere at gå i supermarkedet. Din pensionsopsparing kan miste værdi. Og så skal Danmark efter alt at dømme håndtere en ny flygtningestrøm. Prisen for Ruslands invasion af Ukraine kan snart også blive konkret for danskerne. Få et overblik her.

Kenneth Holm-dahlin

Varme

Gaspriserne har i flere måneder ligget i den rigtigt høje ende, og hvis man bruger naturgas som energikilde, kan man nu forvente en større regning. Indtil tidligere på ugen var der ellers et glimt af håb om, at krisen ville blive løst, og man ikke længere skulle frygte den høje varmeregning. Men med Ruslands indtrængen i Ukraine er det nu blevet sikkert, at man skal betale en endnu højere regning end i denne vinter, hvis man bruger naturgas. Det skyldes, at den gas, som danskerne bruger til næste vinter allerede bliver købt og solgt nu. Normalt er Rusland nemlig storeksportør af naturgas til Europa, og når det bliver en knap ressource, stiger priserne.

Andre læser også