PostNord vil i løbet af 2019 åbne 500 nye steder rundt i landet, hvor man kan hente og sende pakker.
Det oplyste postselskabet i en pressemeddelelse onsdag. Der er tale om pakkeudleveringer i butikker.
»Vi styrker vores netværk i hele landet og gør det endnu lettere for danskerne at hente deres pakker,« siger Peter Kjær Jensen, administrerende direktør i PostNord Danmark, i meddelelsen.
»I øjeblikket står vi midt i en hård kamp om pakkerne fra nethandlen.«
Der kommer 161 nye udleveringssteder i Region Hovedstaden, 119 i Region Midtjylland, 106 i Region Syddanmark, 65 i Region Nordjylland og 62 i Region Sjælland.
/ritzau/
Del: