Politikere uenige om dansk deltagelse i NATOs atomøvelse: »Når fjenden har det, skal vi også være en del af det«

Ifølge en korrespondance imellem en dansk forsvarsattaché, oberst Carsten Hasenfuss, og en rådgiver ved det svenske FN-forbund har Danmark deltaget i NATOs store atomøvelse i oktober, skriver Jyllands-Posten.

Nato-øvelsen omfattede en lang række fly samt USAs store bombemaskiner B-52. Flyene ventes at have været bevæbnet med »løse« atomvåben, altså ikke rigtige sprængladninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: KENZO TRIBOUILLARD/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For tre uger siden indledte NATO en stor militærøvelse, som havde til formål at træne brugen af atomvåben i Europa.

Der var tale om den vestlige forsvarsalliances årlige atomøvelse »Steadfast Noon«. Øvelsen strakte sig over to uger og omfattede blandt andet langtrækkende B-52-bombefly og nye typer af kampfly.

14 lande deltog med op mod 60 fly. Men mens blandt andre vores norske naboer takkede nej, ser det ud til, at Danmark derimod deltog.

Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en korrespondance imellem en dansk forsvarsattaché, oberst Carsten Hasenfuss, og en rådgiver ved det svenske FN-forbund, som avisen har set.

Spørgsmålet om atomøvelser har traditionelt skabt politisk uenighed, og det gør det også denne gang.

Enhedslistens Peder Hvelplund mener slet ikke, at Danmark bør deltage i øvelser af den type, idet at risikoen for en atomar konflikt er overhængende lige nu.

NATO har offentliggjort en række billeder fra øvelsen i oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: NATO.

»Umiddelbart overrasker det mig, hvis Danmark har deltaget aktivt i sådan en øvelse,« siger Peder Hvelplund til Jyllands-Posten.

Søren Espersen, der er mangeårigt medlem af Folketingets forsvarsudvalg og nu medlem af Danmarksdemokraterne, mener til gengæld at dansk deltagelse er det eneste rigtige.

»Kernevåben er jo en del af NATOs samlede arsenal, som man har på godt og ondt. Når fjenden stadig har det, når kineserne har det, når russerne har det, så skal vi naturligvis også være en del af det,« siger han ligeledes til avisen.

Forsvarskommandoen er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens forespørgsel om, hvorvidt Danmark har deltaget i øvelsen.

Et modsvar til Rusland?

NATO har understreget, at den vestlige øvelse »ikke har relation til nogen aktuelle verdensbegivenheder«.

Men samme uge, som »Steadfast Noon« blev udført, indledte Rusland en tilsvarende øvelse kaldet »Grom« – oversat til dansk »Torden«, og set i lyset af krigen i Ukraine og præsident Putins mere eller mindre utilslørede atomtrusler har den årlige NATO-øvelse tiltrukket sig endnu mere opmærksomhed.

Hverken NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, eller forsvarsministrene fra NATO-landene vil fortælle om de konkrete overvejelser om, hvad NATO-landenes svar vil være i tilfælde af et russisk atomangreb på Ukraine.

Ugen inden alliancens militærøvelse gav en højtstående NATO-embedsmand dog indblik i overvejelserne. NATO-embedsmanden sagde til nyhedsbureauet Reuters, at et angreb med atomvåben i Ukraine med stor sikkerhed vil føre til et »fysisk modsvar« fra Ukraines allierede. Direkte adspurgt afviste Jens Stoltenberg ikke den anonyme udtalelse fra NATO-embedsmanden, men sagde tilbage i oktober:

»Vi vil ikke gå i detaljer om, hvordan vi vil reagere. Men selvfølgelig vil det fundamentalt ændre konflikten. Det vil betyde, at en meget vigtig linje er blevet krydset. Selv brug af et mindre atomvåben vil være meget alvorlig. Og det vil selvfølgelig få konsekvenser, og Rusland ved det.«

Med udgangspunkt i Belgien indledte NATO indledte »Steadfast Noon« 17. oktober. Øvelsen varede til 30. oktober.