Politifolk advarer: »Danmark kan blive et slaraffenland for personer, der opholder sig ulovligt i Danmark«

Regeringen har besluttet, at stort set al efterforskning og håndtering af afviste asylansøgere og personer, der er udvist fra Danmark, skal overgå fra Politiet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det gør det meget sværere at efterforske og udsende udlændinge, lyder advarslen fra to tillidsmænd i politiet.

tesfaye
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil flytte en række opgaver med asylsager fra Politiet til sit eget ministerium. Men det udløser advarsler fra politifolk og spørgsmål fra politikere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Regeringen har besluttet, at »ansvaret for registrering af asylansøgere (...) og afklaring af afgjorte asyl- og opholdssager, udlændinges frivillige udrejse fra Danmark samt behandling af sager, der ikke indebærer tvang eller magtanvendelse« skal overgå fra Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det betyder i praksis, at udsendelse og efterforskning af afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge går fra at være en politiopgave til at være en opgave for Udlændinge- og Integrationsministeriet og herunder Udlændingestyrelsen.

Som det er i dag, er det politiet i Udlændingecenter Nordsjælland, der ligger i Birkerød, og en række mindre politiafdelinger landet rundt, der har til opgave at udsende og efterforske kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere fra Danmark.

Jonas Holdgaard, politibetjent og tillidsmand ved Udlændingecenter Nordsjælland

»Hvis sagsbehandlingen af mennesker med ulovligt ophold overgår til Udlændingestyrelsen, frygter jeg, at Danmark kan blive et slaraffenland for afviste asylansøgere og udviste kriminelle.«


Tillidsmænd fra Udlændingecenter Nordsjælland ser store problemer med, at en civil myndighed skal overtage opgaven, fordi de mener, at Udlændingestyrelsen hverken har ekspertisen eller den nødvendige myndighed til at behandle de her sager.

»Hvis sagsbehandlingen af mennesker med ulovligt ophold overgår til Udlændingestyrelsen, frygter jeg, at Danmark kan blive et slaraffenland for afviste asylansøgere og udviste kriminelle, som vi ikke kan sende hjem, fordi vi ikke ved, hvor de kommer fra,« siger Jonas Holdgaard, tillidsmand og formand for Politiforeningen i Udlændingecenter Nordsjælland, til Berlingske.

Ved myndighederne ikke, hvor en person uden lovligt ophold i landet kommer fra, kan man ikke udsende dem, og de får derfor en opholdstilladelse som udsendelseshindret. I dag ligger der ifølge Jonas Holdgaard en politiefterforskning bag at finde ud af, hvor de mennesker kommer fra, så man kan sende dem hjem.

Kæmpe tab for efterforskningen

»Det er et kæmpe tab for efterforskningen af udlændinge, hvis det overgår til Udlændingestyrelsen. Når en politimand sidder over for en udvist udlænding, så har man nogle magtbeføjelser, der gør, at man kan efterforske, hvilket land udlændingen kommer fra, ved eksempelvis at konfiskere mobiltelefon, ransage adresser, konfiskere dokumenter, og man kan tilbageholde personer, man mistænker for, ikke vil rejse ud frivilligt,« siger Jonas Holdgaard.

Derfor er det også svært at vurdere, hvornår der skal anvendes magt, som Regeringen lægger op til, da ingen situationer er ens, og behovet for magtanvendelse kan opstå spontant, uddyber Jonas Holdgaard.

Søren Bøgh, politibetjent og tillidsmand ved Udlændingecenter Nordsjælland

»Jeg frygter, at der er nogle efterforskningsskridt, vi tager rent politimæssigt, som ikke vil blive foretaget, når Udlændingestyrelsen overtager.«


I nogle tilfælde skal politiet også efterforske, hvor en asylansøger rent faktisk opholder sig, selv om personen er indkvarteret på et udrejsecenter. Det er bare én i rækken af opgaver Jonas Holdgaard mener, er så afhængig af politiarbejde, at han ikke kan se, hvordan Udlændingestyrelsen skal kunne løfte den.

Søren Bøgh, der ligesom Jonas Holdgaard er tillidsmand i Udlændingecenter Nordsjælland, og som samtidig har 18 års erfaring som politibetjent på udlændingeområdet, deler Jonas Holdgaards bekymring:

»Som borger i samfundet er jeg dybt bekymret over retssikkerheden, fordi jeg frygter, at der er nogle efterforskningsskridt, vi tager rent politimæssigt, som ikke vil blive foretaget, når Udlændingestyrelsen overtager, fordi de ikke har politimyndighed. De kan ikke magtanvende, de kan ikke ransage, og de kan ikke konfiskere ting – så frygter jeg, at man så bare siger: Nå, så må vi lade det være,« siger Søren Bøgh til Berlingske.

Han uddyber, at det er problematisk, hvis Udlændingestyrelsen pludselig skal til at kontakte politipatruljer, hvis behovet pludselig opstår. Patruljer, der kan være længe undervejs, måske ikke har tid på grund af den store arbejdsbyrde, og som ikke har ekspertise i at behandle udlændingesager.

Skaarup: Vi kalder ministeren i samråd

Retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup vil kalde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd i sagen.

»Vi kalder ministeren i samråd, fordi det står meget uklart, hvilke konsekvenser det her vil få. Der er en række ting, som er meget vigtige, udlændingepolitiet tager sig af, og det her skaber meget uro i systemet«.

Peter Skaarup mener, at overflytningen af ansvar fra en politimyndighed til en civil myndighed kan give anledning til nogle store problemer, som Regeringen er nødt til at redegøre for.

Begge tillidsmænd understreger, at det ikke kun handler om politiets myndighed, men også om den ekspertise og adgang til de IT-systemer, som de i dag bruger til at facilitere udsendelser i såkaldte arrestantsager, hvor kriminelle udlændinge og udlændinge, der er udvist ved dom, skal hjemsendes.

»Den kontakt, vi har til ambassader, og den kontakt, vi har til de udenlandske politimyndigheder – den får de altså ikke hos Udlændingestyrelsen,« siger Søren Bøgh.

Det gælder også politiets IT-systemer og forskellige samarbejder som det internationale politisamarbejde Interpol, som Udlændingestyrelsen ikke har adgang til.

Usikkerhed om hjemsendelser

I dag er en af kerneopgaverne for de politienheder, der beskæftiger sig med udlændinge, at foretage udsendelser af udlændinge med ulovligt ophold. Det kan være ledsagede udsendelser, der typisk er tvangsmæssige, hvor en politibetjent følger udlændingen hele vejen fra et fængsel med i flyet og afleverer udlændingen i hjemlandet. Så er der »​påsete«​ udsendelser, hvor en politibetjent følger udlændingen til lufthavnen og påser udrejsen.

Jonas Holdgaard, politibetjent og tillidsmand ved Udlændingecenter Nordsjælland

»De siger, de medvirker frivilligt, men her er tale om kriminelle og desperate mennesker, som kan finde på at fortryde undervejs. «


Det er de udsendelser, som vurderes at være frivillige, regeringen har bestemt skal overdrages til Udlændingestyrelsen. Også her ser Jonas Holdgaard en stor udfordring:

»De (udlændingene, red.) siger, de medvirker frivilligt, men her er tale om kriminelle og desperate mennesker, som kan finde på at fortryde undervejs. Hvad skal en person uden politimyndighed så gøre?« spørger Jonas Holdgaard retorisk.

Politiets ressourcer skal bruges på kerneopgaven

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke haft mulighed for at give et interview til Berlingske, og Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke svaret på Berlingskes konkrete spørgsmål om konsekvenser ved overdragelsen. Ministeriet henviser til et svar, ministeren har givet til Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, der spørger, hvem der konkret skal stå for at overtage de opgaver, der i dag varetages af politiet.

»Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har iværksat et arbejde med at fastlægge den praktiske fordeling af opgaverne. De opgaver, det drejer sig om, er visse arbejdsopgaver på asylområdet og opgaver forbundet med udsendelse og frivillig hjemrejse. Politiet vil dog fortsat skulle have til opgave at gennemføre tvangsmæssige udsendelser og eventuel anvendelse af magt,« skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.

Peter Skaarup er ikke overbevist om, at denne idé er særlig god, og han arbejder på en række samrådsspørgsmål, som udlændinge- og integrationsministeren i den nærmeste fremtid vil få mulighed for at svare på i et samråd i Folketinget.

»Vi vil gerne overbevises om, at det her er en fantastisk idé. Indtil nu er vi ikke blevet overbevist og har forstået, at det kan give anledning til meget, meget store udfordringer, og det er vi nødt til at have nogle forklaringer på fra Regeringen,« siger Peter Skaarup og uddyber, at han er dybt foruroliget over de problemer, som politibetjente i Udlændingecenter Nordsjælland forudser.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye synes, at overdragelsen af opgaver giver »god mening«, og at det vil frigive ressourcer til politiets kerneopgave.

»Formålet med ressortoverførslen er, at vi samler ressourcerne og fagkundskaben på udlændingeområdet under ét ministerium og samtidig prioriterer politiets ressourcer til kerneopgaven. Det giver i min optik god mening, da vi på denne måde netop samler viden og kræfter inden for området, eksempelvis i forhold til at styrke arbejdet med frivillig hjemrejse,« skriver ministeren i sit svar til Folketinget.