Pensionsselskabet Velliv har aktier i flere multinationale våbenproducenter. For eksempel for et par millioner kroner i franske Thales, en enkelt million kroner investeret i amerikanske Honeywell, ligesom et par millioner er placeret i den indiske våbengigant med det danskklingende navn Larsen&Toubro.

Mens selskabet gerne vil investere i de bygninger, Forsvarets soldater skal opholde sig i, er det ikke interesseret i at poste penge i danskproduceret krudt og kugler til de samme soldater.