Danmark

Pengetank får kritik for at forgylde lukket klub af topforskere

Mistanker om nepotisme og inhabilitet rammer nu Carlsbergfondet, der støtter dansk forskning med en halv milliard hvert år. Berlingskes gennemgang af 1.500 bevillinger siden 2015 viser et opsigtsvækkende mønster: Især én magtfuld gruppe af modtagere har fået en overraskende stor andel af pengene.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bestyrelsesmedlemmerne i Carlsbergfondet, der hvert år uddeler en halv milliard kroner til dansk forskning, får kritik for at tilgodese én bestemt indflydelsesrig gruppe af forskere.

Berlingskes gennemgang af fondets bevillinger siden 2015 viser, at der i særlig grad gives store bevillinger til medlemmer af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab – en lukket klub af topforskere, som har en magtfuld opgave: At vælge bestyrelsen i netop Carlsbergfondet.

Processen bag uddelingen af fondets bevillinger er så uigennemskuelig, at det skaber mistanke om vennetjenester og nepotisme, lyder det fra eksperter.

Carlsbergfondet selv afviser kritikken.

Berlingske har undersøgt fondets 1.537 bevillinger siden 2015 – fordelt på 1.168 forskellige forskere – og analysen viser et opsigtsvækkende mønster:

De 250 danske medlemmer af Videnskabernes Selskab får markant større og flere bevillinger end modtagerne generelt.

  • I alt har 62 medlemmer – omkring en fjerdedel af selskabet – modtaget 291 millioner kroner fra Carlsbergfondet siden 2015. Det svarer til en sjettedel af fondets samlede bevillinger i samme periode.
  • I top 50 over forskere, der har fået de største bevillinger, er de 17 – flere end hver tredje – medlem af selskabet.
  • Den gennemsnitlige modtager af penge fra fondet har i perioden fået 1,5 millioner kroner. For de 62 medlemmer er beløbet over tre gange så stort – 4,8 millioner kroner i gennemsnit.

»Det er meget opsigtsvækkende tal, der viser en markant skævhed i fordelingen af penge fra Carlsbergfondet. Det er påfaldende, at uligheden særligt ser ud til at komme medlemmer af Videnskabernes Selskab til gode,« siger Heine Andersen, professor emeritus i videnskabsteori ved Københavns Universitet.

Videnskabernes Selskab har til huse hos Carlsbergfondet midt i København. Selskabets medlemmer vælger fondets bestyrelse. Siden 2015 har fondet støttet en fjerdedel af medlemmerne med næsten 300 millioner kroner.

»Så skæve, at de bør undersøges«

Christoph Ellersgaard, lektor ved CBS, som forsker i den danske magtelite, kalder tallene »overraskende«.

»De er så skæve, at de bør undersøges. Dækker det her over et reelt problem med vennetjenester, inhabilitet og nepotisme? Jeg håber, at man i fonden selv er opmærksom på disse ting og overvejer, hvorfor man har givet så mange penge til medlemmer af selskabet,« siger han og efterlyser, at fonden iværksætter en større undersøgelse af uddelingerne.

Især to unikke forhold ved Carlsbergfondet får eksperterne til at løfte brynene.

For det første udpeges bestyrelsen i Carlsbergfondet af Videnskabernes Selskab – en lukket klub af 250 danske og 250 udenlandske topforskere, hvor nye medlemmer kun kan optages efter indstilling fra eksisterende medlemmer.

Konstruktionen er unik i Danmark. Andre private fonde har typisk selvsupplerende bestyrelser, hvorved den siddende bestyrelse selv finder nye kandidater.

Videnskabernes Selskab afholder ofte arrangementer med verdensberømte videnskabsfolk. Her fra et arrangement med Nobelprismodtagere i selskabets lokaler i København i 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Årsagen skal findes i historiebøgerne.

Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, ønskede, at ejerskabet af hans bryggeri efter hans død skulle varetages af Carlsbergfondet. Denne fond skulle ledes af »de fremmeste i Danmark«. Han besluttede derfor i 1876, at bestyrelsen skulle udpeges af Videnskabernes Selskab, der har som formål at »styrke videnskabens stilling«, hvilket blandt andet sker gennem foredrag og udgivelser.

I dag giver denne specielle indretning en uhensigtsmæssig skævhed, mener Heine Andersen:

»Man har et fortrin frem for andre ansøgere, når man efter en lukket procedure får adgang til en lukket klub, som vælger dem, der skal uddele bevillingerne. Det bryder med et grundlæggende princip i forskningssystemet, der siger, at alle i princippet skal have lige chancer for at komme i betragtning.«

For det andet adskiller Carlsbergfondet sig fra andre store, private forskningsfonde ved, at det udelukkende er bestyrelsen – fem professorer ledet af formand Flemming Besenbacher – som egenhændigt behandler ansøgningerne til fondens midler. Ansøgninger, der hos Carlsbergfondet højst må fylde to A4-sider.

Dette står i kontrast til de omstændige processer i f.eks. Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden eller Velux Fonden, hvor arbejdsgrupper eller udvalg med fagfolk nøje gransker de ofte lange og tekniske ansøgninger.

»Når fem personer, uanset hvor dygtige de er, egenhændigt beslutter, hvilke projekter, der skal have støtte på tværs af videnskaberne, vil de naturligvis have nogle blinde vinkler. Det er umuligt for dem at kunne bedømme alle emner lige grundigt,« siger Christoph Ellersgaard, magtforsker ved CBS:

»Her kan man godt være i tvivl om, hvorvidt bestyrelsen er opmærksom på disse blinde vinkler og eventuelle habilitetsproblemer.«

Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher fra Carlsbergfondet er en af mere magtfulde personer i den hjemlige forskningsverden. Her ses han (tv.) i Dyrehaven i 2019 under videnskabsfestivalen Forskningens Døgn i selskab med bl.a. tidligere forskningsminister Tommy Ahlers (V) (th.) og Kronprinsesse Mary, som er protektor for festivalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

60 millioner kroner uddelt per telefon

Carlsbergfondets tætte tilknytning til Videnskabernes Selskab blev især tydelig sidste år, da flere store private forskningsfonde akut uddelte midler til forskning i coronavirus.

I modsætning til Novo Nordisk Fonden, der uddelte pengene efter en åben ansøgningsproces, foregik Carlsbergfondets uddelinger ved, at formand Flemming Besenbacher personligt ringede til forskere, han kendte, og opfordrede dem til at sende en hasteansøgning.

Efter 48 timer havde fondet på den måde uddelt 60 millioner kroner til ni forskere. Fem af disse var medlemmer af Videnskabernes Selskab, hvilket formand Flemming Besenbacher helt åbent medgav til mediet Science Report:

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gennem vort faglige netværk kender mange af de her forskere. (...) Mange af dem (forskerne, red.) er medlem af Videnskabernes Selskab,« sagde Besenbacher i den forbindelse.

Processen var »et godt eksempel på, at tingene nogle gange bliver helt uigennemsigtige«, mener Christoph Ellersgaard.

»Der kan ikke have været meget tid til at overveje alternativerne, når en enkelt person uddeler 60 millioner kroner på 48 timer. Det er virkelig værd at overveje, om man kunne have fået noget ud af at vende skråen og undersøge sagerne mere grundigt.«

Kaare Aagaard, forskningsleder ved VIA University College, kalder forløbet i 2020 »bemærkelsesværdigt«.

»Det er et problem, hvis det ender med at være netværksrelationerne, der er afgørende for fordelingen af meget store og ekstremt samfundsrelevante bevillinger,« siger han.

Medlemmerne af Videnskabernes Selskab mødes flere gange om måneden til eksempelvis foredrag. Her serveres smørrebrød med – naturligvis – Carlsberg-øl til. Selskabet åbner jævnligt sit hus for offentligheden og har tidligere tilbudt foredrag ved Nobelpristagere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Mange får afslag

Ud over vederlaget på en halv million kroner og opefter følger der enorm prestige og indflydelse med posten i Carlsbergfondets bestyrelse.

Fondets hovedopgave er at varetage ejerskabet af bryggeriet Carlsberg gennem fondens bestemmende aktiepost. Det er fra bryggeriets overskud, at pengene til forskningsstøtten – i 2020 mere end en halv milliard kroner – hentes.

Og der er stor rift om pengene. Danmarks cirka 12.000 professorer, lektorer og adjunkter sender årligt omkring 1.000 ansøgninger til fondet. Tre fjerdedele får afslag.

En betragtelig del af fondets midler er øremærket bestemte grupper af forskere, såsom fondets postdoc-stipendiater, der primært er målrettet yngre forskere og altså ikke etablerede topforskere som medlemmerne af Videnskabernes Selskab.

Professor, dr. scient. Flemming Besenbacher har været bestyrelsesformand for Carlsbergfondet siden 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Dét er til gengæld fondets helt store bevilling, Semper Ardens – latin for »altid brændende« – der gives til professorer med forskning i verdensklasse. Disse bevillinger, som ofte er på tocifrede millionbeløb, tilflyder i stor stil medlemmer af Videnskabernes Selskab, viser Berlingskes gennemgang:

Hele 18 ud af 42 Semper Ardens-bevillinger siden 2015 er gået til et medlem.

Men kriterierne for fordelingen af de enorme beløb er ukonkrete, og både antallet af bevillinger, de enkelte beløb og begrundelserne for Semper Ardens-bevillingerne varierer år for år, påpeger Heine Andersen.

»Når der er så ringe transparens i uddelinger, der somme tider foregår uden åbne opslag, kan man få en fornemmelse af, at det at holde sig gode venner med dem, der uddeler penge, er vigtigere end kvaliteten af den forskning, man laver,« siger Heine Andersen.

»Det kan skade kvalitetsbevidstheden og undergrave tilliden til dansk forskning.«

Dem, der har, skal mere gives

Det er ikke kun i Carlsbergfondet, at forskningsstøtten ser ud til at »klumpe sig sammen« omkring stjerneforskere.

Flere eksperter peger på, at det er et stigende problem i dansk forskning, at forskere, der allerede har fået bevillinger, modtager penge igen og igen. Fænomenet kaldes »matthæuseffekten« og er hentet fra en passage i Matthæusevangeliet, der beskriver, at »enhver, som har, til ham skal der gives«.

»Der er et elitenetværk af forskere, som har en særlig god adgang til forskningsmidler takket være deres personlige netværk, fordi de er forbundet til hinanden på kryds og tværs,« siger Kaare Aagaard.

Men koncentrationen af forskningsmidler er efterhånden blevet så stærk, at det risikerer at gå ud over mangfoldigheden i dansk forskning, mener han:

»I dag er der flere og flere områder, hvor forskningen lider, fordi de taber konkurrencen om at tiltrække finansiering.«

Heine Andersen bruger begrebet »forskningsbaroner«.

»De er dygtige forskere, der er ekstremt skarpe til at tiltrække midler, men balancen er tippet alt for meget.«

Ifølge Kaare Aagaard ses samme tendens i både private og offentlige fonde. Men, påpeger han:

»I tilfældet med Videnskabernes Selskab bliver det bare meget tydeligt, for du kan helt åbenlyst identificere, hvem der er en del af netværket. Og når Carlsbergfondets ansøgningsproces samtidig er så lukket og foregår uden eksterne bedømmere eller fagsekretariater, kan mistanker om nepotisme og vennetjenester blive sværere at afvise.«

Det Kongelige Videnskabernes Selskabs bygning på H. C. Andersens Boulevard i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Vil ikke betale for husleje

»Matthæuseffekten« får ekstra skub af de private fonde. For de fleste fonde betinger sig ofte, at deres støttekroner kun må gå til selve forskningen. De »kedelige« udgifter til for eksmepel it, husleje, rengøring og sekretærbistand må universiteterne selv finansiere med det resultat, at andre forskningsområder udsultes.

Det er store beløb, der er i spil: En opgørelse fra Københavns Universitet viser eksempelvis, at for hver 100 støttekroner, universitetet får til et projekt udefra, bruger det 73 fra sit eget budget.

En rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovative Råd, DFiR, viste sidste år, at andelen af eksterne forskningsmidler ved institutionerne er steget fra 40 til 45 procent i løbet af de seneste ti år.

Ifølge Kristoffer Kropp, lektor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet, rejser det et stort principielt problem:

Hvem er det, der reelt bestemmer retningen for dansk forskning – og for de uddannelser, de højere læreanstalter kan tilbyde?

»For det første: Er det altid det mest interessante eller vigtige, en fond kaster sin kærlighed på? Det er det måske ikke. For det andet: De mange fondsmidler er med til at skævvride de uddannelser, vi kan tilbyde de studerende, for det er svært at etablere sig i en fast stilling uden fondenes bevågenhed,« siger han.

Kristoffer Kropp fortæller om et specifikt institut, hvor virkeligheden er, at de studerende kun kan skrive bachelorprojekter, som passer ind i eksisterende forskningsprojekter.

»For der er ikke penge i uddannelserne, som kan bruges til andet end det, som kører i laboratorierne for fondsmidler. Det er en af de subtile måde, som fondene kommer til at udøve indflydelse på.«

Ønske om mere demokrati

Carlsbergfondets egne habilitetsregler blev strammet sidste år. Bestyrelsesmedlemmer skal nu erklære sig inhabile, hvis der eksempelvis behandles store ansøgninger fra institutter eller forskningsgrupper, de selv er tilknyttet.

Men ifølge eksperterne er der brug for et mere fundamentalt opgør med fondenes position. Et opgør, der også bør interessere politikerne.

»Man kan naturligvis mene, at det er private midler, så det skal vi andre ikke blande os i. Men så enkelt er det ikke. Dels har fondene enorme skattefordele, og dels har de kæmpe betydning for, hvilken forskning universiteterne prioriterer,« siger Heine Andersen.

Et mere demokratisk valg af Carlsbergfondets bestyrelse - eksempelvis med stemmeret til »alle ansatte på danske forskningsinstitutioner« – kunne være en løsning, mener lektor Christoph Ellersgaard.

Heine Andersen foreslår, at fondenes bestyrelser giver plads til et par medlemmer, der er demokratisk valgt, eksempelvis af Danmarks Frie Forskningsfond, der sorterer under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

»Fondene er blevet så magtfulde og har kæmpe indflydelse på vores forskning, så man godt kan argumentere for, at der skal mere demokratisk kontrol med dem.«

Magtfuld formand: »Redeskidere«

Medlemmerne af Carlsbergfondets bestyrelse vælges for fem år ad gangen. Tidligere i år valgte Videnskabernes Selskabs øverste organ – præsidiet – at udtale hård kritik af fondsformand Flemming Besenbacher efter en sag fra Aarhus Universitet.

Hér havde Besenbacher kaldt en gruppe ansatte for »redeskidere«, fordi de havde stillet kritiske spørgsmål til to kolleger bag en fejlfyldt videnskabelig artikel. Besenbacher krævede over for universitetets ledelse, at sagen fik »konsekvenser« for de pågældende.

Trods sagen valgte Videnskabernes Selskabs præsidium at frede Besenbacher som formand for Carlsbergfondet.

Tre af de nuværende seks medlemmer af selskabets præsidium har modtaget bevillinger fra Carlsbergfondet.