Patienter og læger efter skandalesag i Roskilde: »Kommunerne har ikke kunnet følge med udviklingen«

Det er ikke meningen, at ældre patienter skal få liggesår eller miste ben under genoptræning, men det er svært helt at undgå, når der ikke er læger fasttilknyttet kommunal genoptræning, mener Lægeforeningen og Danske Patienter.

Jørgen mistede sit ben i genoptræning efter behandling for kræft i hjernen. Efter blot fire kemobehandlinger blev Jørgen kureret for lymfom i hjernen, men under genoptræningen på Trekroner Rehabiliteringshjem gik det helt galt, og Jørgen mangler nu et ben, der ikke fejlede noget, før han skulle genoptrænes. Nu er han flyttet ind på Margethe-Hjemmet i Roskilde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I fremtidens veldrevne hospitalsvæsen skal patienter ligge så kort tid på sygehuset som muligt. Udviklingen er allerede i gang, og især ældre patienter bliver udskrevet tidligt til genoptræning i kommunerne, hvor patienterne falder ned i en lomme uden lægefaglig ekspertise. Det er uholdbart, mener Danske Patienter, som bliver bakket op af en professor i sundhedsøkonomi og Lægeforeningen.

Søndag kunne Berlingske fortælle om 66-årige Jørgen Jensen, som blev indlagt, fik konstateret kræft i hjernen og mellem de ordinerede kemobehandlinger skulle genoptrænes på Trekroner Rehabiliteringscenter i Roskilde.

Han blev kureret for kræft, men genoptræning fik han ikke noget af, ifølge hans familie fik han heller ikke nok mad og væske og efter have ligget stille i næsten fire måneder, gik der koldbrand i hans tæer.

Den slags sker for sukkersygepatienter, der ligger stille, og i juni havde Jørgen Jensen ligget stille så længe, at hans ben blev amputeret.

»Vi ser desværre flere af den type sager,« siger direktør for Danske Patienter, Morten Freil.

Ikke nødvendigvis sager med amputerede ben, men flere og flere ældre bliver udskrevet tidligt fra hospitaler til kommunal genoptræning, som er mangelfuld. Derfor ønsker Danske Patienter, at der kommer fasttilknyttede læger

»Det giver jo slet ingen mening for patienten, at når man er på hospitalet, så er man inden for sundhedsloven, hvor der er nogle klare kvalitetskrav og nogle kliniske retningslinjer, og så bliver man udskrevet til en kommune, og så er det under serviceloven, og her er det så op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvad det er for en service, man vil give patienten,« siger Morten Freil.

»Vi har den behandlingsansvarlige læge på sygehusene, men så snart patienten forlader sygehuset, så stopper ordningen. Så er der ikke nogen, der tager staffetten og har et entydigt ansvar for patienten. Der så vi gerne, at det, man arbejder med på sygehusene med en behandlingsansvarlig læge, også udbredes ud over sektorgrænserne, så man rent faktisk ved som patient, hvem det er, der er min ansvarlige læge nu, og at lægen også ved, at det er mig, der har ansvaret for patienten,« siger Morten Freil.

Når ældretsunamien kommer

Ifølge Kommunernes Landsforening vil der i 2025 være 80.000 flere ældre over 85 år, så problemerne lige nu bliver værre i fremtiden. Lægeforeningen peger på, at det stigende antal ældre kræver et løft af sundhedsvæsenet, da de hyppigt har behov for behandling og pleje, og professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, er selv en af de ældre, så han føler godt, at han kan tillade sig at kalde det en »ældretsunami«, som vil komme skyllende ind over de i forvejen pressede hospitaler og kommuner.

»De kommer også med den berømte multisyge,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han taler om ældre patienter med flere diagnoser, som gør behandling kompliceret. Jørgen Jensen er en af dem. Ud over den kræft i hjernen, han var i behandlnig for, har han sukkersyge, og imens kræften blev kurreret, gik der koldbrand i hans tæer.

Jørgen mistede ben i genoptræning efter behandling for kræft i hjernen. Efter blot fire kemobehandlinger blev Jørgen kureret for lymfom i hjernen, men under genoptræningen på Trekroner Rehabiliteringshjem gik det helt galt, og Jørgen mangler nu et ben, der ikke fejlede noget, før han skulle genoptrænes. Nu er han flyttet ind på Margethe-Hjemmet i Roskilde Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Ifølge sundheds- og omsorgschef i Roskilde Kommune, Jessie Kjærsgaard, som er øverste ansvarlige for Jørgen Jensens beklagelige forløb, komplicerer den slags dobbeltdiagnoser genoptræningsforløb.

»Vi skal kunne håndtere opgaven. Men det bliver kompliceret, når en patient som for eksempel Jørgen har flere diagnoser, og det skal vi se nærmere på,« siger Jessie Kjærsgaard.

I 2025 vil der ifølge Kommunernes Landsforening være 80.000 flere ældre over 85 år, og de kommer til at belaste sundhedsvæsenet og den kommunale pleje. Har flertallet af dem ikke mere end én diagnose?

»Bare fordi der er mange, bliver det jo ikke mindre kompliceret,« siger Jessie Kjærsgaard.

Det rammer meget godt fremtidens store udfordring ind, mener professor Kjeld Møller Pedersen. Kommunerne vil få flere komplicerede patienter som Jørgen Nielsen. Patienter, som man for ti år siden mente, skulle være indlagt på et hospital med højtuddannede læger, der arbejder under sundhedsloven, men som nu bliver udskrevet til kommunal genoptræning og pleje af sygeplejersker og SOSU-hjælpere, som arbejder under serviceloven.

»Der vil komme flere sager som Jørgen Nielsens, men vi skal også huske på, at det faktisk – og nogle vil sige mirakuløst – går godt i de fleste tilfælde. Når det går galt, så går det så til gengæld helt galt,« siger han.

»Meget af det handler også om, hvilken lov sundhedsbehandlingen foregår under. På hospitaler er det sundhedsloven, i kommunerne er det serviceloven, som giver nogle handicaps i forhold til muligheder for tvang og indlæggelse,« mener professoren.

Det virker på plejehjem

Derfor mener Kjeld Møller Pedersen, at der bør ansættes læger på genoptrænings- og rehabiliteringscentre, hvis man vil undgå tragiske sager.

»Det ville betyde, at så er der ligesom en, der har et ansvar, og det kan også medvirke til, at personalet kan konsultere lægen, hvis de synes, at der er medicineringsproblemer eller dehydrering og en hel masse ting,« siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:

»Der er plejehjem, hvor man er begyndt at have en plejehjemslæge, som man havde i gamle dage i 80erne. Det har man så været ved at genindføre flere steder, og det har haft nogle gode virkninger. Også fordi personalet er glade for det, for så ved de, hvem de skal kontakte. Det er ofte sådan, at hvis de skal kontakte den enkelte praktiserende læge, så er det stort, mens hvis de har en, der er tilknyttet som læge for måske 80 pct af dem på plejehjemmet, så fungerer det på en anden måde,« forklarer professoren.

Han taler om en forsøgsordning, som blev sat i værk i 2016 for 100 millioner kroner satspuljemidler, og som udløber ved udgangen af 2019. Ordningen omfatter kun almindelige plejehjem med permanente beboere og ikke genoptræningspladser eller rehabiliteringshjem, hvor patienter bor midlertidigt, mens de bliver genoptrænet. I det forløb lige efter udskrivning fra sygehuset er det patienternes praktiserende læge, der i teorien har ansvaret.

»Men det giver ingen mening, for det er ikke logisk for patienterne, og man må bare også sige, at almen praksis er så presset i dag, at almen praksis ikke sådan proaktivt tager tovholderfunktionen over for patienterne,« siger direktøren for Danske Patienter, Morten Freil.

Ebbe Johansen blev indlagt på Nordsjællands Hospital i Hillerød og blev efterfølgende sendt til genoptræning på Toftebo. Her fik han det værre, blev dehydreret, tabte 12 kilo og fik liggesår. Hans søn, Kim Budolph, greb ind, da personalet på Toftebo sagde til ham: »Hvis I ikke går til pressen, så dør jeres far her.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.

Lægerne er utrygge

Det er ikke kun personalet på de plejehjem, der har været med i forsøgsordningen med fasttilknyttede læger, der har været glad for ordningen. Lægerne er også glade for ordningen.

»Vi tror meget på modellen for fasttilknyttede praktiserende læger til plejecentrene. Der er behov for at diskutere, hvordan vi sikrer den rigtige lægelige backup til genoptræningspladser og rehabiliteringscentre, hvor borgere kun er midlertidigt« siger Andreas Rudkjøbing.

Ifølge Lægeforeningens formand er der blandt læger en udbredt utryghed ved at udskrive patienter til kommunal genoptræning.

»Jeg har arbejdet på geriatisk afdeling (ældremedicinsk afdeling, red.) på Herlev hele sidste år og har arbejdet tæt sammen med ni kommuner om genoptræningspladser og plejecentre og alt muligt, så jeg kender til problemerne,« siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

»I takt med den udvikling, der er sket på hospitalerne, hvor patienter udskrives tidligere og tidligere, er kommunerne ikke fulgt med, og vi ser jo som læger, at kvaliteten i sundhedstilbuddet i kommunerne er meget varierende og mange gange for lav, så vi har simpelthen ikke den tilstrækkelige tryghed ved at udskrive patienterne til de her tilbud,« siger Andreas Rudkjøbing.

Lægeforeningen ønsker samtidig, at Sundhedsstyrelsen bliver sat i spidsen for en række kvalitetsstandarder, som kommunale genoptrænings- og rehabiliteringscentre skal leve op til.

»Kommunerne har ikke kunnet følge med udviklingen, så vi er nødt til at få rustet op på det her område,« mener Andreas Rudkjøbing.