Partier kræver hasteindgreb overfor vælgererklæringer

Flere partier kræver, at loven om vælgererklæringer bliver lavet om inden sommerferien.

Rasmus Paludan og Klaus Riskær Pedersen gjorde brug af et hul i loven, der gjorde det lettere at få underskrifter og dermed sikre sig millioner af skattekroner i partistøtte. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. Flere partier kræver, at det nye folketing udarbejder en ny hastelov om vælgererklæringer allerede inden sommerferien.

Kravet kommer i kølvandet på, at partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen har benyttet sig af et hul i loven, der har gjort det muligt hurtigere at kunne registrere underskrifter til partierne. Det skriver Berlingske.

Partierne blev opstillingsberettigede ved at have autoindlæst tusindvis af e-mailadresser og dermed lave en digital vælgererklæring på én gang fremfor at skulle gøre det over to omgange og med syv dages betænkningstid, som var lovens mål.

Det gav dem ikke nok stemmer til at komme i Folketinget, men udløser alligevel millioner i partistøtte.

Ifølge Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, bør Folketinget finde en løsning hurtigst muligt.

- Det er et spørgsmål, som haster. Det går simpelthen ikke, at vi belønner dem, der snyder og bedrager systemet at det er den stærkes ret, der gælder.

- Vi kan ikke have en retstilstand, der belønner folk, der er ligeglade med loven, og som kan få adgang til stemmesedlen og dermed millioner af skattekroner, hvis de får stemmer nok, siger han.

At suspendere det digitale system ser både de konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, og SF's gruppeformand, Jacob Mark, som en mulig løsning.

- Jeg er dybt ærgerlig over, at vi står i denne situation, for vi har længe villet gøre noget. Derfor håber jeg også, at der er politisk vilje til at se, om vi kan gøre noget her og nu, siger Mette Abildgaard.

- Det er fuldstændig forkasteligt, at man har kunnet snyde systemet og dermed folkestyret. Jeg mener, at vi som politikere har et ansvar for at lukke dette hul så hurtigt som overhovedet muligt, efter der er kommet en ny regering, siger Jacob Mark.

- Ellers risikerer vi, at der kommer en masse partier, som stiller op på et falsk grundlag. På den måde er det demokratiets integritet og tillid, det her handler om, tilføjer han.

I 2013 besluttede et enigt folketing, at det fra 2016 skulle være muligt at indsamle vælgererklæringer digitalt.

I marts 2019 vedtog Folketinget at udarbejde en ny procedure, der gør det umuligt at snyde. Men på grund af lovgivningsarbejde og udviklingen af et nyt IT-system, går der lang tid, før det kan træde i kraft.

Loven træder formentlig først i kraft i starten af 2020.

/ritzau/