Med godt et år til kommunalvalget tyder det på, at de danske partier slider med at få folk til at gå ind i lokalpolitik. Det viser en rundspørge fra DR.

72 procent svarer i rundspørgen, at de oplever, at det er blevet sværere at få folk til at gå ind i lokalpolitik.

Lise Müller, der er næstformand i SF, mener, at det kan være et problem for demokratiet.

- Man kan høre på vores lokale partiforeninger, at de har fået vanskeligere ved at få folk til at melde sig. De skal spørge flere. Det er ikke nok at spørge i den lokale partiforening. Flere og flere melder fra.

- Det er jo et kæmpe problem for demokratiet. Jo færre folk, der har lyst til at stille op og gøre noget for det lokale demokrati, jo mindre tæt er borgerne på beslutningstagerne. Og jo dårligere løsninger kommer der, siger Müller.

Rundspørgen er blevet sendt til 2497 byrådsmedlemmer i hele landet, hvoraf 1248 har besvaret den.

Byrådsmedlemmerne er blandt andet blevet spurgt til, om arbejdsmængden i den seneste valgperiode har været for krævende, om vederlagene er for lave, og om tonen fra borgerne mod politikerne er blevet hårdere.

50 procent af de adspurgte svarer blandt andet, at de er helt enige eller overvejende enige i, at "arbejdsmængden i byrådet generelt har været for krævende i den seneste valgperiode".

Lars Christian Lilleholt, der er gruppeformand for Venstre på Christiansborg, mener, at arbejdsvilkårene holder folk fra at gå ind i lokalpolitik.

- Der er ingen tvivl om, at det er arbejdsvilkårene. Det kræver meget tid med møder og forberedelse. Det er svært at have et aktivt arbejdsliv kørende samtidig, siger Lilleholt.

Tiden er også et vigtigt aspekt ifølge Martin Skou (V), der er byrådsmedlem i Gladsaxe Kommune.

- Vi er nødt til at række ud og prikke folk på skuldrene. Og når jeg er ude og tale med potentielle nye kandidater, så er det altså tidsforbruget, som folk er nervøse for, siger Skou.

Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tror dog ikke, at det bliver et problem for partierne at skaffe nok kandidater.

- Rundspørgen afspejler en oplevelse af, at det bliver sværere at skaffe kandidater. Men når man kigger på tallene, der viser hvor mange kandidater, der stiller op hen over årene, tyder det ikke på, at det er blevet sværere at finde kandidater.

- Hvis man kigger helt tilbage til 1960'erne på, hvor mange der stiller op, i forhold til hvor mange der skal vælges, er det faktisk uhyre stabilt over tid. Der er et sted mellem tre eller fire kandidater per post, siger Buch til Ritzau.

Han anerkender dog, at processen med at overtale kandidater kan være sværere end tidligere, fordi medlemmerne i de danske partier bliver færre og færre, og derfor kan de blive nødt til at hverve folk uden for partierne.

Han påpeger også, at det eksempelvis kan være svært at overtale en person til at være nummer ti på en kandidatliste for et parti, der kun får stemt en eller to personer ind i byrådet.

Det kommende kommunalvalg afholdes 18. november 2025.

/ritzau/