Den 24. november blev en skelsættende dag for både de udsendte danske soldater, der var på piratmission i Guineabugten, og for en nigeriansk mand, der mistede sit ene ben den dag og nu har været varetægtsfængslet i et halvt år.
Det danske krigsskib »Esbern Snare« satte en båd fyldt med frømænd i vandet og en helikopter på vingerne mod et skib fyldt med formodede pirater. 45 minutter senere var fem nigerianske mænd døde, og fire var fængslet. En af dem var i livsfare og manglede et ben.