Lars Østergaard, ledende overlæge, infektionsmedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital

»Vi har lært, at vi skal have et særdeles godt overvågningsværktøj. Jeg tror, at den tidlige overvågning og opsporing, som var godt i gang allerede før den store nedlukning 11. marts, har haft en væsentlig indflydelse på, at vi har så godt styr på smittespredningen i dag.«
»Udfordringen lige nu er, at det kun er to procent af danskerne, der har haft sygdommen. Vi kan være heldige, at virus forsvinder fra jordens overflade, men det er ret sandsynligt, at den kommer igen. Vi skal være enormt beredt på, hvor den opstår. Nu gælder det overvågning og opsporing. Men selv om vi har en masse test til rådighed i dag, kan jeg godt være i tvivl om, hvorvidt vi overvåger rigtigt.«