Overgangsalder er blevet kaldt det sidste store tabu, efter at vi lærte at tale om sex, kræft og døden.

Men overgangsalderen, som rammer rigtigt mange kvinder i en vigtig periode af deres voksne liv, har alvorlige konsekvenser i sundhedsvæsnet med mistrivsel, sygefravær og sågar opsigelser.

Det viser en ny undersøgelse med over 3000 besvarelser fra sundhedsprofessionelle kvinder i alderen 45-55 år.

Den er del af rapporten "Overgangsalder på Arbejdspladsen", der er finansieret af Velliv Foreningen og er udført i samarbejde med rådgivningsfirmaet DISCUS og Din Sundhedsfaglige A-kasse på initiativ af journalist Dorte Mosbæk.

Overgangsalderen påvirker arbejdslivet for to ud af tre kvinder i undersøgelsen primært i negativ retning.

De er plagede af både fysiske og psykiske gener som hedeture, søvnløshed, ledsmerter og stress, og det har store konsekvenser både for den enkelte og for sundhedsvæsnet.

Næsten hver tredje har undladt at søge mere ansvar eller nye opgaver som følge af generne.

Knap hver femte har overvejet at skifte job, mens fem procent har sagt op som følge af generne. Lige så mange har haft sygefravær relateret til overgangsalderen.

Kun lidt over hver tiende har talt med deres leder og kun tre procent med deres tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.

Det samlede billede er så alvorligt, at overgangsalderen ikke længere kan betragtes som et privat anliggende, men kalder på en fælles indsats.

Det mener Harun Demirtas, forperson for Din Sundhedsfaglige A-kasse, der repræsenterer cirka 100.000 sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, jordemødre, radiografer og psykoterapeuter.

- Undersøgelsen har nærmest chokeret mig, fordi den viser, at det er så stort et problem - uden at vi som samfund har interesseret os nok for det, siger han.

Når så mange af sundhedsvæsnets mest erfarne kræfter mistrives, så mener han, det kalder på omgående handling - både på de enkelte arbejdspladser, i sundhedsvæsnet som helhed og politisk.

- Når vi passer bedre på dem, der passer på os alle, kommer det både patienter og sundhedssektor til gode. Og dermed er det også fornuftig samfundsøkonomi, siger han.

/Ritzau/