Sundhedsstyrelsen med direktør Søren Brostrøm i spidsen har valgt at forlænge pausen på AstraZenecas vaccine mod covid-19 i yderligere tre uger.
Det sker, efter at der er opstået blodpropper af en særlig type, som måske kan knyttes til vaccinerne.
En stribe andre lande har også holdt pause med vaccinen, men er begyndt at bruge den igen.
»Man kan spørge sig selv, om vi er overforsigtige i Danmark, særligt når andre lande genoptager vaccinen? Ja, det kan man godt sige. Vi har lagt et ekstra forsigtighedsprincip ind,« siger Søren Brostrøm torsdag.
Læs her Søren Brostrøms argumenter for, at Danmark fortsat har sat vaccinationen på pause.
* Det videnskabelige spor:
Danmark har et stærkt forskningsmiljø og betydeligt mere sundhedsdata og flere registre. Derfor står Danmark i en god position til rent faktisk at kunne afklare, om der er en sammenhæng mellem blodpropper og vaccine.
»Vi synes, vi har fat i nogle rigtig vigtige og interessante analyser. Og vi er blevet rådgivet af hjemlige fagfolk, der siger, at vi ikke helt kan udelukke dette her.«
»De har brug for et par uger til, inden de står med færdige analyser. Det synes vi, at vi skylder at komme til bunds i, inden vi træffer en beslutning om vaccinen,« siger Søren Brostrøm.
* Stor dansk tillid til vacciner:
Danmark har et af de mest effektive vaccinationsprogrammer, fordi så mange danskere tager imod vacciner. Samtidigt er tilliden til vacciner generelt i Danmark en af de højeste i verden.
»Det er også en kontrakt med borgerne, hvor vi også som myndigheder med meget stor tydelighed, sikkerhed og åbenhed skal kunne sige, at ja, I kan trygt stole på den vaccine, vi anbefaler,« siger Søren Brostrøm.
Han understreger, at når Sundhedsstyrelsen decideret anbefaler medicin til alle borgere – også helt raske – så er ansvaret for at have styr på bivirkninger større end normalt.
* Situationen i Danmark:
At sætte en vaccine på pause er også en afvejning af, hvad omkostningerne ved at gøre det i form af personer, der får covid-19 og måske svære sygdomsforløb, er.
Og her står Danmark i den situation, at smitten er lav og at de mest udsatte grupper er vaccineret. Derfor er omkostningerne ved at sætte vaccinen på pause mindre, end de kunne have været.
»Beslutningen afhænger af den tid og kontekst, man er i. Hvor man står med sin epidemikontrol.«
»Forestiller man sig, at vi stod i starten af vores vaccinationsprogram, hvor de allersvageste og ældste ikke var vaccineret, epidemien rasede, som vi så det i vinters, og så oplevede de her mulige bivirkninger, så havde risikovurderingen været en anden.«
/ritzau/
