Otte ud af ti folkeskoler afkorter nu skoledagen

82 procent af skolerne landet over har fået godkendt muligheden for at forkorte skoledagen.

82 procent af landets skoler har fået godkendt deres anmodning om at kunne forkorte skoledagen, skriver Politiken mandag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Denne mandag er lidt anderledes end alle andre. Det er nemlig årets første skoledag efter sommerferien for landets mange skolebørn.

Men, det er alligevel ikke kun det, der gør denne mandag helt særlig.

Den er nemlig startskuddet til et nyt skoleår med kortere skoledage, end det skolereformen fra 2014 oprindeligt lagde op til. Og der er ikke kun tale om enkelte klasser, hvor eleverne kan få lov til at gå tidligere hjem, end de har været vant til.

Faktisk er det hele 82 procent af landets næsten 1.200 folkeskoler, der nu har fået tilladelse til at afkorte skoledagen for deres elever på et eller flere klassetrin.

Det skriver Politiken.

Det fremgår af mediet, at det ud af landets 98 kommuner alene er i Brøndby og Herlev, at samtlige skoler holder fast i de lange skoledage, mens der har lydt et ønske fra en række skoler i resten af landets kommuner om at have muligheden for at forkorte skoledagen.

Den enkeltes skoles mulighed for at tilbyde eleverne en kortere skoledag vækker glæde hos SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, der til Politiken siger, at SF har »arbejdet hårdt« for at skolerne fik denne mulighed.

»Der er stor forskel på, hvad børnene har brug for lokalt. Det er en pligtopgave i efteråret, at vi får givet den her frihed til kortere skoledag i endnu højere grad. Det var en fejl at tro, at det rigtige for alle børn på alle skoler i det her land var en lang skoledag«, siger han til Politiken.

Mediet har også talt med Mille Mikkelsen, der er formand for Danske Skoleelever, og Claus Hjordal, der er formand for Skolelederforeningen, og du kan læse deres reaktioner på den kortere skoledag her.

Første dag med nye retningslinjer

Det er som nævnt ikke kun muligheden for en kortere skoledag, der gør årets første skoledag speciel.

Det er nemlig også første dag, hvor skolerne skal leve op til Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for håndtering af smitteudbrud med coronavirus.

I sidste uge fik regeringen hård kritik fra flere sundhedsordførere fra blå blok, der langt fra var tilfredse med, at skolerne fortsat skulle følge retningslinjer fra februar.

Kritikken skyldtes, at retningslinjerne ikke tog højde for, at knap 66 procent af den danske befolkning nu er færdigvaccineret mod coronavirus, mens man ved deres implementering i februar heller ikke havde regnet med, at børn i alderen 12 til 15 år kunne vaccineres.

De manglende retningslinjer få dage inden skolestart fik også kritik fra formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, der sagde, at »man lod skolerne i stikken«.

Men fredag den 6. juni blev retningslinjerne for håndtering af smitteudbrud altså ændret, så derfor er det også i den henseende en anderledes skoledag, der venter landets skolebørn, end den, de kendte fra før sommerferien.