Knap 32 procent af af de børn, der har en forælder med psykisk sygdom, har været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i sundhedsvæsnet, inden de fylder 27 år.
Det viser en rapport fra Syddansk Universitet. Den er udarbejdet for Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk's Fond.
Rapporten har undersøgt børn født i perioden fra 1995 til 2004. Både de menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser er blevet undersøgt.
»Det kalder i den grad på handling, så de børn, der kunne have brug for hjælp og støtte, får den. Når vi ved, hvilke store konsekvenser det kan få, så er det vigtigt, at det prioriteres. Og det starter på Christiansborg,« lyder det fra Helle Tilburg Johnsen, der er vicedirektør i Børns Vilkår.
»Det har mange konsekvenser, når børn ikke får den rette hjælp. De går med problemerne selv, har stor risiko for at udvikle psykisk sygdom og har svært ved at klare skole og gennemføre en ungdomsuddannelse. Så derfor er det et sted, man bør sætte ind.«
Rapporten viser blandt andet at meromkostningerne løber op i omkring 415.000 kroner per barn, der har en forælder med psykisk sygdom. De omkostninger fordobles, hvis begge forældre har en psykisk sygdom.
Lige under hver tredje barn, der vokser op med en psykisk syg forælder, gennemfører ikke en ungdomsuddannelse, inden de fylder 22. For børn af forældre uden psykisk sygdom er det 16 procent, der ikke gør det.
For Helle Tilburg Johnsen kalder resultaterne af rapporten i den grad på handling fra politisk side.
Hun mener, at det lovgivningsmæssigt skal skrives ind, at fagpersoner skal spørge ind til, om der er børn involveret, når en voksen bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom.
»Og så skal der selvfølgelig følge ressourcer med. For hvis man skal spørge ind til, om der er børn, så skal man også kunne tilbyde noget hjælp til børnene og familien,« siger Helle Tilburg Johnsen.
/ritzau/
