Opråb fra folkevalgt: »Gør vi ikke noget, så skrider retssikkerheden«

Efter Berlingskes afdækning af sagspukler og lange sagsbehandlingstider hos anklagemyndigheden blander formanden for Folketingets retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), sig nu i debatten med en stribe konkrete »gratis« forslag, der kan frigøre ressourcer hos politi, anklagemyndighed og domstole.

Tusindvis af alvorlige straffesager kommer aldrig for retten, fordi sagerne hos sig op hos anklagemyndigheden. Inden længe skal politikerne drøfte politiets og anklagemyndighedens forhold for de næste fire år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tusindvis af alvorlige straffesager kommer aldrig for retten. I stedet bliver sagerne henlagt, potentielle forbrydere går fri, og ofre må se langt efter retfærdighed.

»Det er en af de allerstørste opgaver, som ligger på mit bord i 2020,« siger justitsministeren.

Sådan lyder det i dag i en artikel i Berlingske, som de seneste uger har afdækket forholdene hos en anklagemyndighed i knæ. Eksempelvis er antallet af henlagte sager i anklagemyndigheden næsten tredoblet på fem år. Det samme gælder sagsophobningen – blot på tre år.

Preben Bang Henriksen (V), formand for Folketingets retsudvalg

»Anklageskriftet omhandler ofte flere tiltaler, der sjældent fører til yderligere straf, men altid til mere arbejde for forsvarer, anklager og dommer. «


Og nu blander formanden for Folketingets retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), sig i debatten. Han er bekymret for retssikkerheden og kommer i en kronik i Jyllands-Posten med en stribe konkrete forslag til, hvordan man – uden at skulle have penge op af lommen – kan frigøre ressourcer hos ikke bare anklagemyndigheden, men også hos politiet og domstolene.

Tidsrøvere

Berlingske har udvalgt fem af Henriksens i alt 16 forslag til »gratis« forbedringer hos politi, anklagemyndighed og domstole:

»1. En meget stor del af politiets arbejde vedrører psykisk syge – vel sagtens i omegnen af 500.000 polititimer om året. Er politibetjente altid de mest egnede til at håndtere disse personer? Her burde man bryde op med politiets monopol på magtudøvelse og lade et specialuddannet vagtfirma med tilknyttede psykiatrisygeplejersker forestå en væsentlig del af dette arbejde – med deraf følgende frigjorte betjente.

2. SØIK (»Bagmandspolitiet«) bør styrkes – eventuelt via udlicitering af mere arbejde til revisions- eller advokatfirmaer bl.a. til sikring af bedre kvalitet og kvantitet i arbejdet. De deraf følgende udgifter vil kunne gøres gældende over for domfældte som sagsomkostninger. I netop disse sager er der ofte god mulighed for betaling hos den dømte.

3. Sygdom hos tiltalte og vidner er lovlig udeblivelsesgrund, men er samtidig en af de helt store tidsrøvere i retsvæsenet med mange udsættelser til følge. Måske kunne sagen – efter dommerens vurdering – i højere grad fortsætte på trods af sygdom, evt. med afhøring af den sygdomsramte eller et vidne via eksempelvis Facetime – alt sammen under skyldig hensyntagen til udsagnets vigtighed. For tiltaltes vedkommende kan sagen i øvrigt som udgangspunkt ankes.

4. Anklageskriftet omhandler ofte flere tiltaler, der sjældent fører til yderligere straf, men altid til mere arbejde for forsvarer, anklager og dommer. En drabstiltalt tiltales eksempelvis tillige for lidt hashhandel. En større »tilskæring« kunne her foretages med tidsbesparelse til følge.

5. Den nedre grænse for anke til landsretten er en bøde på 6.000 kr. Denne grænse kunne hæves markant og dermed i højere omfang frigøre 3 landsdommere og 3 domsmænd, anklager og forsvarer – stadig med mulighed for, at Procesbevillingsnævnet kan dispensere i sager, der er principielle, eller hvor resultatet kan forekomme tvivlsomt.«

Ifølge Preben Bang Henriksen retter hans forslag ikke op på alle problemer i straffesagskæden – politi, anklagemyndighed og domstole. Men de kan frigive ressourcer, så situationen i det mindste ikke bliver værre, mener han.

»For en ting er sikkert: Gør vi ikke noget – tilfører vi ikke flere midler, ansætter mere personale eller effektiviserer systemet – så stivner hele retsvæsenet. Så skrider retssikkerheden i Danmark, herunder folks tro på, at kriminalitet bliver efterforsket og skyldige straffet,« skriver han.