Omstridt au pair-ordning igen til debat: Størsteparten af vores indbyggere forventer meget mere, end de er værd

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier og de vigtigste begivenheder, så du er klædt på til dagens første kop ved kaffeautomaten.

Au pair-ordningen trækker igen overskrifter. Her ses Casper Vangly, hustruen Helena Hansen og drengene Frederick og Filip sammen med den indonesiske au pair Mahir. »Vi skal ikke være naive og tro, at det handler om kulturel udveksling. Au pairer er her for at tjene penge. Og Mahir er her, fordi han har en søster her. Han gør det ikke af lyst,« erkender Casper Vangly. Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Godmorgen. Det er tirsdag inden juleferien, og det betyder, at der officielt kun er en uge til juleaften.

Dagen begynder i Rudersdal Kommune, hvor borgmester gennem syv år, Jens Ive (V), i Berlingske rejser en – ifølge ham selv – kontroversiel, men nødvendig debat. Han mener, at ansvaret for at tage sig af de ældre og plejekrævende skal tilbage til familie og pårørende, og at kommunens ansatte, der er pressede, i højere grad skal sættes fri.

Rudersdal henter inspiration fra det hollandske firma Buurtzorg, som organiserer ældrepleje i selvstyrende grupper med stærke ønsker om bidrag til omsorg og pleje fra familie og pårørende. Berlingske har i flere artikler beskrevet den hollandske model, som flere medarbejdere fra Rudersdal Kommune i 2018 har været i Holland og overvære effekterne af, og nu kommer borgmesteren altså med en opsang til borgerne:

»Du må komme tre gange om ugen og varme mad til din gamle mor.«

Ydelseskommissionen præsenteres

Og så til et socialdemokratisk hjertebarn. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) præsenterer klokken 11 Ydelseskommissionens kommissorium og sammensætning.

Nedsættelsen af Ydelseskommissionen, der skal se på sammensætningen og størrelsen af forskellige offentlige ydelser, er en del af det såkaldte forståelsespapir, som Socialdemokratiet indgik med SF, Enhedslisten og de Radikale for at kunne få den nødvendige opbakning til at danne deres etpartiregering.

Socialdemokratiet gik til valg på at nedsætte en ydelseskommission, og den får således 12 måneder til at komme med et bud på, hvordan eksempelvis integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal indrettes fremover.

Det betød også, at SFs ultimative krav om at få fjernet kontanthjælpsloftet måtte vige for Socialdemokratiets kommende løsning.

I mellemtiden er regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blevet enige om et nyt midlertidigt tilskud til de børnefamilier, som er berørt af kontanthjælpsloftet eller er på integrationsydelse. Det kan du kan læse mere om her.

Kinesiske virksomheder omgår danske momsregler

Handler du også på Wish og AliExpress? Så skal du måske til at tænke over, hvad det betyder for de danske virksomheders konkurrenceevne, mener Dansk Erhverv.

Danske virksomheder skal lægge penge i statskassen uanset en pakkes værdi, mens kinesiske leverandører ikke skal betale moms, når pakken koster mindre end 80 kroner. En lukrativ fordel, som kinesiske forretningsdrivende udnytter i stor stil, også når pakken koster mere, skriver Berlingske i dag.

Dansk Erhverv har købt 30 billige »kinapakker« hjem til Danmark, hvor samtlige pakker i undersøgelsen forsøger at skjule sig bag et langt kinesisk virksomhedsnavn, som hverken er til at søge frem på Google eller kontakte, og kun på to af de 30 pakker er den rigtige værdi angivet. På de momsskyldige pakker er værdien enten sat til at være lavere end momsbagatelgrænsen, eller også er den slet ikke angivet.

Kinas lukrative momsfordele betyder, at den danske statskasse alene i 2019 mister indtægter i omegnen af 612 millioner kroner, viser et skøn fra Dansk Erhverv.

»Hvis det får lov at fortsætte, ender det med, at staten fortsat mister indtægter. Danske virksomheder udkonkurreres, og forbrugerne udsættes for usikre produkter,« siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen til Berlingske.

Skumlegetøjet, der går under navnet Squishies, er bare nogle af de produkter, som danskerne bestiller hjem fra Kina i stort tal. De små pakker udnytter smuthuller i de danske momsregler i stor stil. Dansk Erhverv har kortlagt, hvordan momssnyd fra Kina foregår. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opgør med ungdomsuddannelsessystemet?

Og videre til landets ungdomsuddannelser, som ifølge Kommunernes Landsforening trænger til en fundamental forandring, skriver Politiken.

KL offentliggør i dag udspillet »Ungdomsuddannelser – nye veje til en sammenhængende struktur« med seks anbefalinger til, hvordan ungdomsuddannelserne kan løftes.

Blandt andet foreslår den, at der skal være én fælles indgang til ungdomsuddannelserne, hvilket for eksempel kan være, at de første seks måneders grundforløb skal være fuldstændig ens på alle ungdomsuddannelser, så de unge har mulighed for at »snuse« de første måneder af ungdomsuddannelsen.

Flere eksperter understreger over for Politiken, at der er hårdt brug for, at ungdomsuddannelsesstrukturen gentænkes. Og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er umiddelbart positiv over for udspillet, omend hun ikke er enig i alle punkter.

»Vi skal have en mere grundlæggende diskussion af vores ungdomsuddannelsessystem,« siger hun.

Familie om au pair-ordning: Kald en spade for en spade

Og så til den historie, der refereres til i overskriften. Efter udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) har varslet et muligt opgør med au pair-ordningen, som den er i dag, har Berlingske været forbi familien Vangly i Lynge, der for et år siden hyrede den 24-årige indonesiske mand Mahir som au pair.

Faren Casper Vangly foretrækker at kalde en spade for en spade, i stedet for at skulle lede efter mangler ved den nuværende ordning. For au pairer kommer ikke til Danmark for at lære dansk eller vide noget om slaget ved Dybbøl, mener han.

»Vi skal ikke være naive og tro, at det handler om kulturel udveksling. Au pairer er her for at tjene penge. Og Mahir er her, fordi han har en søster her. Han gør det ikke af lyst. Det her er midlet til at nå derhen, hvor han gerne vil. Hvis de kan komme herop og tjene 4.300 kr. om måneden og kan bo godt uden risiko for kriminalitet og voldtægt, og de kan få to år her og måske bagefter to år i Norge, så forstår jeg godt, de gør det,« siger han til Berlingske.

Løndumping kalder familien det ikke. Casper Vangly sender en hurtig opgørelse til Berlingske på SMS over udgifterne og skriver:

»Kunne vi få en ung dansk pige eller dreng, der gad ti timer om ugen, ville vi klart foretrække dette. Udfordringen ved det danske samfund er dog, at størsteparten af vores indbyggere forventer meget mere, end de er værd.«

Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, har også meldt sig ind i debatten:

»Hvis Tesfaye vil have flere kvinder i ledelse, må han gøre det muligt at få hjælp,« skriver hun i en kommentar.

Dagens tal

7,4731 er kursen, den danske krone bliver handlet til lige nu, hvilket svarer til det beløb, vi skal give for en euro. Det er den laveste kurs siden valutauroen i begyndelsen af 2015, og kun et mulehår fra at være det svageste niveau siden 2001. Faktisk skal kronen kun rykke sig til 7,4742, før vi rammer den laveste kurs i 18 år.

Det sker i dag

Kl. 11 præsenterer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard som nævnt Ydelseskommissionens kommissorium og sammensætning.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) er taget til Genève, hvor han deltager i FNs første internationale flygtningetopmøde (Global Refugee Forum). Topmødet er det første, siden FNs globale flygtningeaftale blev vedtaget af FNs Generalforsamling sidste år. FNs generalsekretær, António Guterres, deltager sammen med blandt andre den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, der er værter for topmødet.

Det nye parlament i Storbritannien ventes at blive samlet for første gang. Her skal de nyvalgte medlemmer af Underhuset som det første vælge en ny (højtråbende?) formand. Ved valget i sidste uge sikrede premierminister Boris Johnson sig et flertal til sit konservative parti, mens Labour fik sit dårligste valg siden 1930erne.