Østjyllands Politi indfører fredag to visitationszoner i Aarhus. Det sker efter voksende uro mellem grupperinger med relation til Rosenhøj og Brabrand.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

En tidligere konflikt mellem de to grupperinger ser ud til at blusse op igen, oplyser politiet.

Det underbygges af konkrete fund af våben, som får politiet til at skride til handling. Der er blandt andet fundet skarpladte skydevåben, knive og macheter.

»Vi frygter, at de mange våbenfund er en eskalering af den anspændte stemning mellem personer med tilknytning til bandemiljøet i Rosenhøj og i Brabrand,« udtaler Klaus Arboe Rasmussen, chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi, i pressemeddelelsen.

Politiet frygter, at den øgede aktivitet hos grupperingerne vil føre til, at bandemedlemmerne i højere grad vil bære våben på offentlige steder.

Det er derfor, der bliver oprettet visitationszoner i de to områder, som grupperingerne har tilknytning til. Det er et forsøg på at få våbnene væk fra gaden og sikre tryghed for alle øvrige beboere, fortsætter han.

Derudover har der været flere voldelige sammenstød mellem Brabrand- grupperingen, som har forbindelser til Loyal to Familia i København, og grupperinger fra Rosenhøj og Trillegården.

Visitationszonerne i henholdsvis Brabrand og Rosenhøj træder i kraft fredag klokken 18 og vil umiddelbart vare frem til og med fredag 6. januar 2023 klokken 18.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.