Nyt stof kan gøre dig skæv på lovlig vis. Nikolaj ryger det og vil fortsætte, når han bliver buschauffør

Stoffet HHC blev første gang opdaget i Danmark i august. Nu sælger mange butikker det på nettet, men retskemiker mener, at det kan gøre dig skæv. Nikolaj er en blandt mange, som ryger det – og han vil ikke stoppe, når han bliver buschauffør.

Nikolaj Weingart mener ikke, at han bliver skæv, når han ryger den lovlige joint med HHC. Derfor ser han heller intet problem i at ryge det, når han om en måned bliver buschauffør. Niels Ahlmann Olesen

»Gas, grass or ass,« står der på den sølvgrå Toyota, Nikolaj Weingart parkerer på en regnvåd parkeringsplads i Holbæk.

Han har netop fået spisepause, fra det kursus han deltager i for at blive buschauffør. Forhåbentlig er han færdiguddannet om en måned.