Nyt laboratorie i Aarhus skal mindske svartid på coronatest

Et nyt analyselaboratorie etableres ved Aarhus Universitetshospital. Det skal mindske svartiden på coronatest.

 
Coronavirussen er stadig i Danmark, og smitten er steget igen. Få overblikket her. Video: Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oda Jørgensen og Ida Meesenburg Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et nyt laboratorie til analyse af coronatest bliver etableret i Aarhus for at øge kapaciteten og sikre hurtigere svar på test.

Det oplyser Testcenter Danmark, som også har ansvaret for laboratoriet, i en pressemeddelelse tirsdag.

Laboratoriet skal være nabo til den afdeling af Aarhus Universitetshospital, hvor coronaprøverne bliver taget.

Det betyder, at borgerne hurtigere kan få svar på deres coronatest, fordi prøverne ikke skal transporteres så langt.

Anne-Marie Vangsted, der er direktør i Testcenter Danmark, oplyser, at analyselaboratoriet desuden vil øge den samlede analysekapacitet i Danmark betragteligt.

»Det ruster os stærkere i forhold til eventuelt fremtidige udbrud i Danmark. Både i forhold til test, analyse og inddæmning af smitte,« siger hun.

Anne-Marie Vangsted understreger, at det er vigtigt, at Danmark har kapacitet til at sætte massivt ind, hvis der skulle blive brug for det.

Hun vurderer, at laboratoriet kan tages i brug om 11 til 12 uger.

Kort svartid og adgang til test er en del af den aftale, regeringen og de øvrige partier i Folketinget indgik i august om næste genåbningsfase.

I aftalen indgår det nye laboratorie sammen med en målsætning om, at 80 procent skal have adgang til test inden for 24 timer, og at 80 procent får svar på testen inden for et døgn.

Det nye laboratorie skal hovedsageligt analysere test, der er taget i Vestdanmark.

Laboratoriet får en testkapacitet på 30.000 test om dagen og knap 40 medarbejdere.

Testcenter Danmark, som er en del af Statens Serum Institut (SSI), samarbejder med Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital om det nye projekt.

/ritzau/

Opdateres...