Nye tal på plejehjem: Coronasmitten er halveret

De seneste ugentlige tal fra Statens Serum Institut viser, at seks plejehjemsbeboere er døde med corona. Det er en halvering sammenlignet med forrige uge.

Coronasmitten er på en uge halveret på landets plejehjem. Dette er ikke et billede fra Lindely Plejehjem, som er nævnt i artiklen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Plejehjemsbeboerne er nogle af de mest udsatte under coronapandemien. I går kunne Berlingske fortælle, at der for en uge siden var sket en stigning i antallet af smittede beboere på plejehjem, der døde, imens de havde corona.

I løbet af Statens Serum Instituts opgørelser de seneste fem uger var antallet af bekræftede smittede beboere, der ellers var færdigvaccinerede, steget fra 12 til 45 personer. Desuden døde 12 plejehjemsbeboere med coronavirus i løbet af den seneste uge.

Det vakte kritik fra direktøren af Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.

I dag er der så kommet nye coronatal fra Statens Serum Institut, og de viser heldigvis et andet billede.

I uge 37 – altså i sidste uge  – døde seks plejehjemsbeboere med coronavirus i kroppen, imens 23 nye smittetilfælde blev bekræftet.

Det er en halvering af tallene sammenlignet med uge 36, da der var 12 døde og 45 bekræftede smittet med corona.

Berlingske kunne ligeledes fortælle i går, at et smitteudbrud på plejehjemmet Lindely i Gentofte har gjort beboernes pårørende bekymrede og vrede, fordi plejehjemmet ikke kan pålægge deres medarbejdere at blive vaccineret.

I samme artikel fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, at indsatsen med at give det tredje vaccinestik til beboerne på plejehjemmene bør accelereres.

Netop for at komme smitten i forkøbet.

»Et nyt studie fra Israel viser, at virkningen af tredje stik sætter hurtigt ind, og det er jo positivt, når det gælder om at beskytte de mest sårbare,« siger Allan Randrup Thomsen.