Ny undersøgelse: Polakker og rumænere slår sig ned i Danmark

Antallet af polakker, der bor permanent i Danmark, nærmer sig 50.000. Ny undersøgelse viser, at stadig flere østeuropæere vælger at slå rødder i Danmark. »Meget positivt,« mener Dansk Byggeri, som dog er bekymret for den generelle skepsis over for udlændinge i Danmark.

Marek Zadora er maskinfører og arbejder hos NCC. Han kommer fra Polen og bor i Danmark med sin kone, Klaudia, og søn, Oskar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Knap 15 år efter at Europa blev udvidet med 12 øst- og centraleuropæiske lande, er antallet af især polakker og rumænere bosat i Danmark mangedoblet.

Den polske er i dag den næststørste udenlandske befolkningsgruppe i Danmark efter den tyrkiske. Den 1. januar i år boede der således 46.400 med polsk statsborgerskab og 29.260 med rumænsk i Danmark.

Og antallet af polakker i Danmark stiger år for år. Sidste år blev der født 756 børn af polske mødre i Danmark, og 50.467 arbejdstagere fra Polen fandt vej til Danmark.

Tendensen er, at stadig flere opgiver at pendle og være udstationeret midlertidigt i Danmark. I stedet finder de permanent bolig og slår sig ned med familien i Danmark.

En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at antallet af polakker og rumænere i byggebranchen, der slår rødder i Danmark, er stigende.

I 2011 havde 47 procent af de rumænske ansatte således bopæl i Danmark. Sidste år var det tal steget til 70 procent. Det samme gælder for polakkerne, hvor antallet af fastboende på de seks år er steget fra 33 til 43 procent.

Forsker ved Københavns Universitet Jonas Felbo-Kolding, som har studeret de østeuropæiske ansatte på det danske arbejdsmarked, siger:

»Over tid vil gruppen af polakker i Danmark stige. Og meget tyder på, at de bliver godt integreret i det danske samfund, de har høj beskæftigelse, deres børn går i dansk folkeskole og i daginstitution,« siger Jonas Felbo-Kolding.

Selv om ledigheden i dag er lavere i Polen end i Danmark, bliver polakkerne ifølge Dansk Byggeris undersøgelse ved med at komme.

Det er ikke længere høj arbejdsløshed som den, der var lige efter udvidelsen af EU, der driver håndværkerne mod Danmark og andre vestlige lande.

»Men i dag har vi nogle etablerede netværk, hvor mange kender nogen, der kender nogen, der allerede er i Danmark, og det betyder, at migrationen kan fortsætte,« siger Jonas Felbo-Kolding.

I efteråret 2017 opfordrede den polske ambassadør i Danmark polakkerne til at komme hjem til Polen. Det samme gjorde ambassadørerne fra Rumænien, Litauen og Bulgarien.

Det har dog ikke har haft nogen negativ indflydelse på antallet af personer fra landene i bygge- og anlægsbranchen, hvor antallet af medarbejdere fra Polen, Litauen og Rumænien har været stigende. Modsat er antallet af tyskere i branchen faldet.

Dansk Byggeri skriver, at det er en myte, at Danmark ikke længere kan tiltrække medarbejdere fra de østeuropæiske lande. Lønniveauet er stadig betydeligt højere end i Polen og Rumænien.

»Det er stadig attraktivt at tage til Danmark, og sådan vil det være i mange år endnu. Men vi konkurrerer mod virksomheder i de andre europæiske lande, der også har hårdt brug for kvalificerede medarbejdere i de her år,« siger administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.

Det bekymrer ham dog, at den udenlandske arbejdskraft bliver omtalt så negativt i den offentlige debat.

»Det er især politikerne på Christiansborg. Man blander beskæftigelses- og udlændingepolitik. Ofte lyder det, som om en håndværker fra Polen er helt det samme som en flygtning eller en familiesammenført, som ikke i samme omfang kan forsørge sig selv. Og det er det ikke. Nogle er bekymrede for, at vores land bliver påvirket på den ene eller den anden måde af andre religioner og kulturer. Og så ønsker man ikke at lukke mere op for udenlandsk arbejdskraft. Det er helt forkert, og det får konsekvenser, at man omtaler det sådan,« siger Lars Storr-Hansen.