Ny Storstrømsbro forventes åben for togtrafik før tid
Hidtil har biler og gående kunnet krydse den nye Storstrømsbro, som forventes åbnet for togtrafik i december.

Hidtil har biler og gående kunnet krydse den nye Storstrømsbro, som forventes åbnet for togtrafik i december.

Den nye Storstrømsbro, der officielt har navnet Dronning Margrethe II's Bro, forventes åben for togtrafik før tid.
Det oplyser Banedanmark og DSB til TV2 Øst.
Udmeldingen fra Banedanmark har tidligere været, at togene vil kunne køre på broen fra første kvartal i 2027.
Nu forventes det, at de allerede vil kunne køre to uger inden årsskiftet.
- Vi kører på den infrastruktur, som vi får stillet til rådighed, og planlægger at køre ad den nye bro fra køreplanskiftet søndag den 13. december 2026, skriver DSB til TV2 Øst.
Broen, der blev indviet den 6. juni 2026, fik den 23. marts i år lov at åbne for bil- og stitrafikanter.
Sidste del af indvielsen omfatter dermed togtrafikken.
Ulrik Jaller, der er chef for Ringsted-Femern-forbindelsen i Banedanmark, oplyser til mediet, at der arbejdes på "højtryk".
Åbningen af togstrækningen kommer i første fase til at omfatte et enkelt spor, hvorfra man i løbet af 2027 udvider med andet spor, oplyser han.