Ny forsikring for ældre skaber modstand: »Det er en meget uheldig glidebane«

Med et spritnyt tilbud – en omsorgsforsikring – bevæger forsikringsselskabet Tryg sig endnu et skridt i retning af, at danskerne kan forsikre sig på områder, som det offentlige normalt tager sig af.

Som det første selskab i Danmark udbyder Tryg en forsikring, der markedsføres til voksne børn, der er bekymrede for den pleje, omsorg og hjælp, som deres forældre eller andre pårørende får.

»Der bliver flere og flere ældre i det danske samfund. Folk er bekymrede, og det her er et forsøg på at skabe rammer for at kunne give danskerne en værdig alderdom,« siger koncerndirektør i Tryg, Johan Kirstein Brammer.

Tilbuddet er dog i første omgang et forholdsvist beskedent skridt i forhold til at overtage finansieringen af traditionelle velfærdsopgaver fra det offentlige.

Forsikringen, som kommer til at koste i gennemsnit 190 kroner om måneden – afhængig af hvilken kommune, man bor i – er målrettet personer over 70 år.

Den indeholder både en ulykkes-, en sundheds- og en omsorgsforsikring målrettet ældre. Og det er sidstnævnte, der adskiller sig fra det, man tidligere har set på hylderne i forsikringsbranchen.

Den nye forsikring dækker eksempelvis hjemmepleje og rengøringshjælp efter operation eller indlæggelse samt hospitalskompensation og ekstra transport til behandling efter sygdom og ulykke.

Desuden dækker Senior Omsorg, som Tryg har døbt pakken, en række ydelser, som kendes fra en almindelig sundheds- og ullykkesforsikring, men målrettet ældre.

Tryg ser omsorgsforsikringen som en begyndelse på noget, der vil vokse sig større.

Fremtidens marked

»Vi kigger lige nu ind i en form for megatrend, hvor folk går fra at forsikre deres Bilka-buler og deres cykler til at ville forsikre deres velfærd og deres nærmeste. Vi tror på, at velfærdsforsikringer er fremtidens marked. Og det er første gang, vi dypper tæerne i denne her form for velfærdsforsikring,« siger Johan Kirstein Brammer og tilføjer, at man meget vel om fem-ti år kan se en langt bredere palette af forsikringer på velfærdsområdet.

»Vi kunne godt tænke os at se det endnu bredere og være med til at sikre, at de faser, man går igennem i sin alderdom, er dækket ind både i forbindelse med sygdom og ulykke, men også i forhold til de mere generelle ønsker og behov,« tilføjer han.

Om ti år vil der i Danmark være 150.000 flere danskere over 80 år. Samtidig stiger antallet af mennesker med kroniske sygdomme, mens antallet af hænder i den offentlige sektor ikke stiger med samme hastighed.

»Det betyder, at der kommer et større og større gab, og det afføder en utryghed i den danske befolkning,« siger Johan Kirstein Brammer.

Professor ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Jakob Kjellberg siger, at det ikke er Trygs nye omsorgsforsikring, der fører Danmark ind i et nyt mere forsikringsbaseret velfærdssamfund.

»Forsikringen dækker nogle helt konkrete situationer, hvor man for eksempel har været indlagt. Og der kan selvfølgelig være et behov i en kortere eller længere periode. Men det er et meget begrænset gode. Hvis man mere permanent skulle dække praktisk bistand til sine forældre – for eksempel fire timer hver uge – så blev forsikringsproduktet rigtigt dyrt,« siger han og tiføjer:

»Selvfølgelig vil der komme flere forsikringsprodukter. Vi har ikke set det sidste endnu. I en verden, hvor der er en udfordring på de kommunale budgetter i forhold til at levere det, man egentlig synes, man skal, kan man sagtens forestille sig, at flere vil udbyde forskellige forsikringer. Men hvis noget er hyppigt og har en pæn stor omkostning, så er det ikke det oplagte mål for den type af forsikring.«

Frygter alderdommen

Undersøgelser har vist, at mange danskere er bekymrede for, hvilken omsorg og pleje de kan få i deres alderdom. I Trygfondens nyeste måling er utrygheden vokset, både når det gælder bekymring for at kunne forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, for ikke at have penge nok, når man holder op med at arbejde, og for ikke at få tilstrækkelig pleje, når man bliver gammel.

Godt halvdelen – 54 procent – af befolkningen over 40 år er utryg ved, om hjemmeplejen vil være tilstrækkelig i forhold til det, man gerne vil have.

»Trygs forsikring adresserer måske nogle af de ting, der kan være en bekymring for i en kortere periode, og der skal nok være kunder til det. Men det er ikke noget, der fundamentalt ændrer strukturen og finansieringen af vores velfærdssamfund,« siger Jakob Kjellberg.

SFs velfærdsordfører, Kirsten Normann Andersen, er bekymret for, at denne type forsikringer skaber stor ulighed og kalder det for en »meget uheldig glidebane«.

»Der er et potentiale for at skabe et marked lige nu, fordi der er meget diskussion om, hvorvidt hjemmeplejen rækker til de behov, som man måtte have, når man bliver gammel og svækket på grund af sygdom. Jeg hører om rigtig mange mennesker, der frygter alderdommen, og at de en dag skal blive afhængig af hjemmehjælp eller et plejehjem. Det er stærkt problematisk og en af de udfordringer, vi bliver nødt til rette op på. Vores samfund burde være rigt nok til, at vi er trygge ved den fælles velfærd, som vi betaler til over skatten,« siger hun.

Ældreordfører Jane Heitmann (V) siger, at Venstre er tilhænger af en stærk offentlig sektor, som både tilbyder behandling, pleje og omsorg af høj kvalitet.

»Vi har i dag allerede mulighed for eksempelvis at tilkøbe forskellige private sundhedsydelser og tegne forsikringer, der også peger i den retning. Den nye velfærdsforsikring ser jeg umiddelbart som et initiativ, der taler ind i den tradition,« siger hun.