Nu kommer regningen for pension til »Arne«. En ganske særlig gruppe kan ende med at betale prisen

Hver femte medarbejder på landets jobcentre står til at forsvinde, når der som følge af aftalen om tidligere pension skal spares 1,1 milliard kroner. Kommunernes Landsforening foreslår besparelser på bureaukrati og kostbare proceskrav i stedet for en »grønthøster«, der vil ramme de mest udsatte.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal finde 1,1 milliard kroner til »Arnes« tidligere pension, og de mange penge skal findes inden for beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne foreslår, at jobcentrene skal have større frihed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det var et godt stykke over midnat en nat i oktober, at milliarderne skulle findes til regeringens store valgløfte – tidligere pension til Arne og andre, som har været mange år i job.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ville gerne have, at »Arnes kone« – det vil sige især flere pædagoger og sygeplejersker – blev omfattet af den tidligere pension. Dansk Folkeparti ville dog ikke sende en større regning til erhvervslivet og foreslog derfor besparelser på landets jobcentre.

Sådan blev det.

I alt 1,1 milliard kroner skal fra 2024 hentes ved at spare på indsatsen over for ledige. Næste år er det 300 millioner kroner, og i 2023 er det 750 millioner kroner, der skal spares.

Selvom der i forligsteksten står, at pengene skal findes ved »nytænkning« og mindre bureaukrati, så frygter Kommunernes Landsforening (KL), at regeringen frem for reformer vil køre den berygtede grønthøster hen over jobcentrene.

Dette vil fjerne cirka 2.800 stillinger i kommunernes jobindsats, og det vil især ramme de mest udsatte grupper, mener KL.

»Vi ser med meget stor bekymring på det. Hvis man breder en klassisk grønthøsterbesparelse ud over jobcentrene, svarer det til at fyre en femtedel af medarbejderne,« siger Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL.

KL fremlægger derfor et katalog med forslag til, hvordan man kan fjerne stive krav til processer, luge ud i puljer og give jobcentrene mere frihed.

I et notat skriver KL, at man er »kritisk over for, at beskæftigelsesområdet skal være med til at finansiere en stor del af aftalen om tidlig pension«.

»Vi vil gerne bruge færre ressourcer på de ledige, der kan selv, og flere på dem, som har store udfordringer. Derfor bør besparelserne findes ved at effektivisere og fjerne unødvendige krav og give jobcentrene større frihed,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Ingen penge til Arne

Aalborg-borgmesteren tilføjer, at coronakrisen har ført flere ledige med sig.

»Mange har det svært, og langtidsledigheden stiger ganske drastisk, fordi nogle af dem, der i forvejen stod uden for arbejdsmarkedet, har sværere ved at komme tilbage i job.«

Hvis ikke regeringen sender grønthøsteren ud, og milliardbesparelsen på den baggrund i stedet skal findes ved at ændre i lovgivningen, kræver det imidlertid, at de borgerlige partier, som ikke er med i Arne-forliget, skal med i en aftale.

Baggrunden er, at store dele af beskæftigelsespolitikken er bundet af brede forlig, mens aftalen om den tidligere pension er indgået mellem regeringen, venstrefløjen og Dansk Folkeparti.

Venstre og De Konservative vil gerne være med til regelforenkling, men vil ikke bruge de sparede penge på tidligere pension til Arne.

Professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet har svært ved at se, hvordan besparelserne kan udmønte sig, uden at det går ud over de mest udsatte grupper. Han mener, at politikerne grundlæggende mangler en viden om det område, de har med at gøre.

Flemming Larsen, professor

»Hvis man havde indset, at man blot tager fra en udsat gruppe og giver til en anden udsat gruppe, så er det ikke sikkert, at partierne var gået med til det«


»Målgruppen for beskæftigelsespolitikken er blevet udvidet og udvidet, og det betyder for hovedparten af de udfordrede borgere, at jobcentret er hovedindgangen til det offentlige system. Det er der, man har den løbende kontakt, og det er der, man bliver henvist til andre forløb,« forklarer han.

Flemming Larsen er professor på Aalborg Universitets Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser, som de seneste fem år har været langt inde i beskæftigelsessystemets maskinrum.

»En meget stor del af de ressourcer, der bruges, går til noget, der ligner en socialpolitisk indsats. Det er ukontroversielt at skære ned på jobcentrene, fordi systemet er så udskældt. Alle har et billede af et meget bureaukratisk og tungt system, men man kan ikke bare ændre regler og procedurer og spare en milliard. Det vil gå ud over aktivitetsniveauet og de svageste borgere,« forklarer Flemming Larsen.

Han tilføjer, at politikerne givetvis ikke tænkte sådan, da de besluttede sig for, hvordan Arne-pensionen skulle finansieres.

»Hvis man havde indset, at man blot tager fra en udsat gruppe og giver til en anden udsat gruppe, er det ikke sikkert, at partierne var gået med til det,« vurderer Flemming Larsen.

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

»Min frygt er, at vi kommer til at parkere en stor del af dem på passiv forsørgelse, og det må for alt i verden ikke ske.«


Formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup frygter, at kommunerne, hvis besparelserne smøres bredt ud, bliver nødt til at nedprioritere de mest udsatte og prioritere de mest jobparate ledige.

»Vi ved, at 80 procent af kontanthjælpsmodtagerne er aktivitetsparate med andre problemer end ledighed. Min frygt er, at vi kommer til at parkere en stor del af dem på passiv forsørgelse, og det må for alt i verden ikke ske,« siger han.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skriver i en kommentar til KLs forslag, at ministeriet arbejder på et udspil til, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan forenkles og forbedres.

»Vi har ikke lagt os fast på noget endnu og kan derfor heller ikke sige, om der er områder, som vil være bundet af forlig. Er det tilfældet, vil vi selvfølgelig indlede forhandlinger med de relevante forligskredse,« siger Peter Hummelgaard, som understreger, at man vil bruge pengene der, hvor »det giver bedst mening«.