Nødundervisning har været øjenåbner for minister: Coronakrise kan bane vej for helt ny og kortere skoledag

Hvis flere børn arbejder hjemme, hvor de bedre kan fordybe sig, vil de få kortere skoledage, og der vil være færre elever i klasserne. SF og Venstre er begejstrerede for nye meldinger fra børne- og undervisningsministeren.

Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, gør klar til at ændre folkeskolereformen på baggrund af erfaringer fra tre måneders nødundervisning. Liselotte Sabroe

Tre måneders nødundervisning har gjort indtryk: Masser af håndvask og hjemmeundervisning, halverede klasser og ekstra lærere har på mange måder skabt en mere harmonisk skole og danner ifølge partierne bag folkeskoleforliget inspiration til en ny folkeskole.

Vi skal fortsat have et krav om en fuldtids skoleuge, men det er ikke sikkert, at det hele skal foregå i klasselokalet.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker at se på en af hjørnestenene i den seks år gamle folkeskolereform: de lange skoledage.