Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Selv små mængder nitrat i mødres drikkevand før og under graviditeten betyder lavere vægt hos deres nyfødte barn.
Det viser en ny og stor registerundersøgelse fra forskere ved universiteterne i Aarhus og Chicago, USA.
Undersøgelsen omfatter over 850.000 danske fødsler gennem 20 år. Den understreger ifølge forskerne behovet for at diskutere en lavere grænseværdi for nitrat i drikkevandet.
I spidsen for projektet står professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og ph.d. Vanessa Coffman fra University of Illinois i Chicago.
»Undersøgelsen viser dalende fødselsvægt, når kvinden udsættes for nitratniveauer også langt under EUs grænseværdi på 50 milligram nitrat per liter vand. Vores fokus er derfor at få en fornyet diskussion af, om grænseværdien for nitrat skal ændres globalt set,« siger Torben Sigsgaard.
Ifølge undersøgelsen vejer babyer født af mødre, hvis drikkevand indeholder mellem 25 og 50 milligram nitrat per liter – det vil sige fra halvdelen af den gældende grænseværdi og op til maxgrænsen – gennemsnitligt 10 gram mindre og er lidt kortere end babyer født af mødre medmindre nitrat i vandhanen.
»Forskellen i kropslængde og vægt kan lyde lille. Men den er ikke ubetydelig, hvis den nyfødte også af andre grunde starter livet som undervægtig. Og lav fødselsvægt er kendt for at have livslang indvirkning på menneskers helbred og udvikling,« siger Torben Sigsgaard.
Nitrat i drikkevandet mistænkes også for at være skyld i andre kroniske sygdomme. Såsom tarmkræft, som det blev påvist ved helt ned til omkring fire milligram nitrat per liter drikkevand i et studie fra Aarhus Universitet i 2018.
Derfor er den nye undersøgelse ifølge seniorkonsulent Claus Vangsgård fra de store vandværkers organisation, Danva, et nyt argument for, at myndighederne må tage grænseværdien for nitrat op til vurdering.
»Der har nu i tre år været en kendt sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og tarmkræft, uden at der er reageret på det. Det her peger i samme retning. Så nu bør vi overveje, om grænseværdien er korrekt,« siger han.
Han efterlyser især fokus i det såkaldte nitratbælte fra Djursland og op mod Aalborg, hvor nitratindholdet i drikkevandet er særligt højt.
»Derudover bør man genindføre kontrollen med de op mod 100.000 private brønde, som den tidligere regering fjernede kontrollen med,« siger han.
/ritzau/