Når forældre og børn taler om fremtiden, er der én ting, Mattias Tesfaye ikke forstår. Nu er det blevet hans vigtigste opgave at ændre det

I disse uger går snakken i hjemmene på, hvilken uddannelse de unge mennesker skal vælge. Den samtale skal se anderledes ud i fremtiden, mener Mattias Tesfaye, der har arvet en af regeringens vigtigste og mest komplekse opgaver. Berlingske mødte ham på hjemmebane på den københavnske vestegn.

Mattias Tesfaye (S) skal løfte et projekt, de seneste tre regeringer har fejlet med. Linda Kastrup

Mattias Tesfaye (S) er manden med de kloge hænder. Men han er blevet stillet en opgave, der kræver meget mere end knofedt.

Som ny undervisningsminister er det ham, der skal levere beskeden til en generation, der altid har fået at vide, at de kan »blive lige, hvad de vil«: Beskeden er, at det kan de ikke.