Det kan opleves som en mavepuster at få konstateret type 2-diabetes.

Endnu mere chokerende er det, hvis hjertet eller nyrerne allerede har taget skade.

Ikke desto mindre var det virkeligheden for en stor del af de 21.000 voksne i Danmark, der fik en diabetesdiagnose i sidste halvdel af 2025 og første halvdel af i år.

En ny analyse fra Diabetesforeningen viser således, at 42,7 procent af voksne med nydiagnosticeret type 2-diabetes havde en hjerte-kar- og/eller en nyresygdom.

Det svarer til omkring 9000 danskere.

Det er et bekymrende højt antal, siger Claus Richter, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen.

- Type 2-diabetes er i sig selv alvorligt. Med følgesygdommene øges sygdomsbyrden på den enkelte. Det koster livskvalitet og kan blive dyrt for samfundet.

Analysen offentliggøres lørdag, den 14. november, hvor det er Verdens Diabetesdag.

Omkring 100.000 i Danmark anslås at leve med type 2-diabetes uden at vide det. Omkring 500.000 vurderes at have forstadier til diabetes.

Analysens resultater bør, siger Claus Richter, give anledning til tidligere opsporing.

Derfor foreslår Diabetesforeningen, at alle borgere mellem 50 og 70 år får tilsendt en hjemmetest.

Undtaget skal være dem, som har fået målt deres langtidsblodsukker hos lægen i løbet af de seneste to år.

Testen kunne eksempelvis sendes samtidig med hjemmeprøven for tarmkræft, som tilbydes alle borgere mellem 50 og 74 år hvert andet år.

Hjemmetest for diabetes er i forvejen afprøvet af Diabetesforeningen i et forskningsprojekt.

Beregninger på projektet viser, at det vil koste 7 til 13 millioner kroner om året at udrulle det nationalt.

Den forventede samfundsøkonomiske gevinst vil ifølge Diabetesforeningen være 1,28 kroner for hver investeret krone på grund af færre behandlingsudgifter og mindre tabt arbejdsfortjeneste.

Screening har imidlertid en bagside, siger Karsten Vrangbæk, der er professor i sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet.

- Screeninger er ikke altid præcise. Der er risiko for et falsk positivt svar, hvilket kan skabe unødig bekymring hos den enkelte. Den omkostning bør tages med i betragtningen.

- Samtidig ved vi, at det tit er dem, der har mindst brug for screeningen, der tager imod tilbuddet, siger Karsten Vrangbæk.

RITZAU