Når de, der vogter over forbrydere, selv bryder reglerne

Sidste år steg antallet af disciplinærsager mod medarbejdere i Kriminalforsorgen for andet år i træk. Sagerne ødelægger tilliden til fængselspersonalet, lyder det fra forsker.

Da Danmark midt i februar blev ramt af et terrorangreb, lød startskuddet samtidig til en debat om, hvordan radikalisering blandt landets unge muslimer kan bekæmpes. I januar vedtog regeringen og satspuljepartierne en plan for kampen mod radikalisering. Her var en af konklusionerne, at imamer ikke skal være en del af løsningen. Alligevel ønsker Fængselsforbundet, der organiserer landets fængselsbetjente, nu at tilknytte flere imamer til landets fængsler. Det oplyser forbundets formand, Kim Østerbye./Ritzau/(Finn Frandsen/POLFOTO/arkiv) Finn Frandsen

En blev idømt 60 dages ubetinget fængsel for vold mod en indsat. En havde et forhold til en indsat og overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive fortrolige oplysninger til den indsatte. Og en tredje truede en kollega med tæsk, fordi kollegaen gav kæresten et lift og sendte hende mails midt om natten.

I 2017 var der 59 disciplinærsager, hvor medarbejdere i Kriminalforsorgen var mistænkt for at bryde reglerne i deres arbejde. Syv af sagerne er overtrædelser af det mobilforbud, der blev indført i 2016, og som derfor ikke indgår i tidligere oversigter, men selv når man tager dem fra, er der tale om et stigende antal sager sammenlignet med 2016 og 2015, hvor der var hhv. 36 og 31 sager med mistanke om regelbrud i eller i tilknytning til tjenesten.