Myndigheder får kritik for ikke at være klar til coronapandemi

I en ny beretning udtaler Folketingets vagthund kritik af Sundhedsministeriet og regioner under corona.

Beretningen handler om en kritik af sygehusberedskabet før og under den første smittebølge med coronavirus. Den fandt sted fra 1. januar til 1. august 2020 (arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da coronavirus ramte i begyndelsen af 2020, havde hverken Sundhedsministeriet eller de fem regioner forberedt, hvordan det danske sundhedsberedskab skulle håndtere en pandemi.

Kun Region Nordjylland havde taget delvist højde for, at en pandemi kunne ramme Danmark.

Det er meldingen fra Folketingets vagthund, Statsrevisorerne. De har mandag offentliggjort kritik i en ny beretning.

Statsrevisorerne har til opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.

»Man havde ikke lavet noget planlægningsarbejde på forhånd,« siger Klaus Frandsen (R), der er formand og en af de seks statsrevisorer, til DR Nyheder.

»Så selvom Beredskabsstyrelsen havde signaleret, at det skulle gøres, og Sundhedsministeriet skulle folde det arbejde ud, så var det reelt ikke sket.«

Beretningen handler om sygehusberedskabet før og under den første smittebølge med coronavirus. Den fandt sted fra 1. januar til 1. august 2020.

I den skriver statsrevisorerne:

»Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet og fire regioner ikke har sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en pandemi, da første smittebølge af covid-19 ramte Danmark.«

»Regionernes sundhedsberedskaber var utilstrækkelige i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger og afspejlede ikke de nationale risikobilleder, som siden 2013 har fremhævet, at en pandemi var én af de mest sandsynlige og mest alvorlige samfundstrusler.«

Sygehusberedskabet skal sikre, at sygehusene i tilfælde af for eksempel større ulykker eller pandemier kan omstilles til at behandle ekstraordinært mange syge og tilskadekomne.

Det er sundhedsministeren, som har ansvaret for beredskabet. Til gengæld ligger ansvaret for planlægning og drift hos regioner og kommuner.

I beretningen finder statsrevisorerne det »meget utilfredsstillende«, at ingen af de fem regioner havde planlagt, hvordan de ville sikre forsyningen af værnemidler i tilfælde af en pandemi.

I de første måneder af pandemien var der mangel på værnemidler som mundbind og ansigtsvisirer.

Regionernes lagre var aldrig helt i bund. Men manglen var i de første to måneder så kritisk, at der var risiko for, at sygehuspersonale og patienter på enkelte sygehuse eller afdelinger i visse situationer ikke havde adgang til alle anbefalede værnemidler. Det skriver statsrevisorerne.

Til gengæld kalder de det »tilfredsstillende«, at regionerne alligevel fik skabt kapacitet på sygehusene, så alle coronapatienter kunne behandles. Det skete, fordi regionerne var i stand til at revidere planerne og med »en stor indsats fra sundhedspersonalet«.

Det højeste antal smittede med corona, der var indlagt på samme tid under første smittebølge, var 1. april 2020. Her var 535 smittede indlagt. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Indlæggelsestallet skulle sidenhen vise sig at blive endnu højere.

/ritzau/