Myndigheder efter vaccinestop: Det er en god vaccine – men derfor dropper vi den alligevel

Danmark stopper med at bruge vaccinen fra AstraZeneca. 1 ud af 40.000 nyvaccinerede rammes af de alvorlige tilfælde af blandt andet blodpropper og blødninger. Hvorfor går Danmark enegang? Hvad betyder det for vaccinationstempoet i Danmark? Og kan stoppet betyde, at Danmark risikerer en tredjebølge af epidemien senere, fordi for få bliver vaccineret? Danmark har 200.000 doser af vaccinen på lager.

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen og Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, holdt pressebriefing om coronavaccinen fra AstraZeneca i Eigtveds Pakhus, onsdag 14. april 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Danmark går et forår i møde, hvor kampen mod coronavirussen bliver uden brug af vaccinen fra AstraZeneca.

Det bekræftede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm på et pressemøde, som gik i gang kl. 14.00.

»Det er Sundhedsstyrelsens beslutning, at vi fortsætter vaccinationsudrulning uden at bruge AstraZeneas vaccine. Vi har reageret på de signaler, vi selv har set i Danmark, og det vi har fået fra udlandet. Der er kommet en lang række indberetninger,« siger Søren Brostrøm, der fortæller, at stoppet for brugen af AstraZenecas vaccine betyder, at det vil tage et par uger ekstra, før danskere over 50 år er færdigvaccinerede.

Søren Brostrøm fortæller samtidig, at man fortsat antager, at vaccinen fra Johnson & Johnson vil blive taget i brug og derfor indgår i vaccinationskalenderen, som Sundhedsstyrelsen udarbejder. De første doser af Johnson & Johnsons vaccine er ankommet til Danmark, og virksomheden har bedt om, at den foreløbigt ikke tages i brug i EU.

»Ender det med, at vi ikke tager Johnson & Johnsons vaccine i brug vil det have store konsekvenser. Det er en endosisvaccine, som vi har indkøbt store mængder af. Den skal komme i store volumener senere på sommeren. Derfor kan en sådan beslutning få konsekvenser for yngre og raske personer på 16-49 år. Foreløbigt venter vi blandt andet på data og erfaringer fra USA, som har taget vaccinen i brug,« siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen har netop lagt en detaljeret pressemeddelelse ud på deres hjemmeside, hvor man sætter flere ord på beslutningen, og hvor man også kan læse baggrundsnotatet bag beslutningen.

»Det har været en svær beslutning midt i en epidemi at fortsætte vaccinationsprogrammet uden en effektiv og tilgængelig vaccine mod COVID-19. Men vi har andre vacciner til rådighed, og vi har god kontrol med epidemien. Samtidig er vi nået langt med at vaccinere de ældre aldersgrupper, hvor forebyggelsespotentialet ved vaccination er størst,« siger Søren Brostrøm i en pressemeddelelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Koger man alt sammen, så går det særdeles godt med håndteringen af coronaepidemien i Danmark. Det betyder, at ganske få smittes, og at behovet for den positive effekt fra brugen af AstraZenecas vaccine er begrænset.

»Vi står med en stabil epidemi trods vintersæsonen. Danmark har klaret sig særdeles godt gennem vintermånederne, og nu har vi sæsonen med os. Det vigtige er, at vaccinen skal forebygge, at folk bliver syge. Vi ser nu, at cirka 150 nye personer indlægges pr. uge. Af dem kommer en-to på intensiv pr. dag. Når vi nu ser en måned frem og ser på, hvad brugen af AstraZenecas vaccine ville give os og vejer det op imod det antal, som vi nu ved, vil blive ramt af de alvorlige sygdomstilfælde – cirka fem personer – så har vi truffet beslutningen om, at det ikke vil svare sig at fortsætte med at bruge vaccinen,« siger Søren Brostrøm.

Det er en række alvorlige sygdomstilfælde hos nyvaccinerede, som blandt andet udviklede blodpropper og blødninger på samme tid, der nu betyder stop for brugen af vaccinen – selvom Lægemiddelstyrelsen siger, at de stadig anser vaccinen for at være både effektiv og sikker.

»Vi er ikke bivirkningsforskrækkede. Vaccinen kan godt bruges, den er ikke skrottet. Vi mener ligesom EMA, at den mulige gavn overstiger skadevirkningerne. Men vi står med en konkret dansk kontekst, hvor risikoen ikke er begrænset til køn, alder, eller at vi har en måde at forudse, hvem der rammes,« siger Søren Brostrøm, der lægger vægt på, at man blandt andet med hjælp fra Norge har indhentet massive datamængder, og det har ført til beslutningen.

Massive datamængder bag beslutningen

»Vi ved meget mere i dag, end vi gjorde for en måned siden. Vi ved, at der er en mulig biologisk forklaring på, at AstraZenecas vaccine kan give disse tilfælde. Det tyder på et krydsreaktion. Vi ved at der er en tidsmæssig sammenhæng – vi ser sager 8-10 dage efter vaccinationen,« siger Søren Brostrøm, der altså efterhånden føler sig på tryg videnskabelig grund, når han nu sætter ord på den danske beslutning om at stoppe brugen af vaccinen.

»Vi står med et helt nyt syndrom, kaldet VITT. Vi har afdækket, at der er en øget risiko ved brugen af vaccinen. Det giver os et tal på den øgede risiko med de alvorlige sygdomstilfælde. Det er cirka en ud af 40.000, som vaccineres med AstraZenecas vaccine, som rammes, og mange dør,« siger Søren Brostrøm.

»Vi har en situation, hvor beslutningen er underbygget. Vi kan endnu ikke sige, hvem der kan rammes af de alvorlige sygdomstilfælde. Det er et stort dilemma for os, når vi skal massevaccinere,« siger Søren Brostrøm.

Danmark har stoppet brugen af AstraZenecas vaccine efter flere vaccinerede fik blodpropper og blødninger. I mens fortsætter vaccinationerne med de andre godkendte vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Lægemiddelstyrelsens afdelingschef, Tanja Erichsen, fortalte på pressemødet, at det stadig er styrelsens vurdering, at vaccinen er både effektiv og sikker. Men samtidig sagde hun, at man tager en række forhold med i vurdering, når man skal vurdere om Danmark skal bruge en vaccine, herunder AstraZenecas vaccine. Det gælder blandt andet adgangen til andre vacciner og om smittebilledet i Danmark.

På pressemødet fortalte Tanja Erichsen fra Lægemiddelstyrelsen, at der netop nu pågår yderligere undersøgelser, som blandt andet ser på, hvem de alvorlige tilfælde af blandt andet blodpropper og blødninger især rammer – altså om for eksempel kvinder er særligt udsatte.

Tanja Erichsen oplyste på pressemødet, at Danmark har ønsket, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, udspecificerer, hvem der især kan tænkes at være i risikogruppen.

Det danske stop efterlader en række spørgsmål omkring den danske vaccinestrategi, som Søren Brostrøm nu vil besvare. Der er fortsat mangel på vacciner, selvom Danmark har indkøbt ekstra doser fra blandt andet Pfizer/BioNTech.

»Jeg havde forventet, at man ville droppe AstraZenecas vaccine, eller måske kun have givet den til ældre. Man står overfor, at skulle vaccinere yngre personer nu og der må man sige, at risikoen for at få de sjældne tilfælde af blodpropper og blødninger er helt reel. Derfor er det fornuftigt at være ekstra forsigtige og ikke bruge vaccinen,« siger Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere mangeårig direktør for Statens Serum Institut.

Bag stoppet ligger, siger Nils Strandberg Pedersen, en række udfordringer med vaccinen.

»Der er mange problemer ved vaccinen, som vi endnu ikke har fået belyst. Vi ved reelt ikke, om kvinder er mere udsatte end mænd. Vi mangler detaljerede data for bivirkningerne og derfor er det rigtigt ikke at bruge vaccinen,« siger Nils Strandberg Pedersen.
Mens Danmark altså stopper brugen af vaccinen fra AstraZeneca, så kommer der flere vacciner fra Pfizer/BioNTech og de kommer hurtigere, fortæller EU.
50 millioner doser skulle have været leveret senere på året. Det fremskyndes nu, så EU samlet får leveret 250 millioner af Pfizer/BioNTechs vaccine i andet kvartal. For Danmark betyder det, at der kommer yderligere 650.000 doser til Danmark.

Vaccinen har længe været omdiskuteret

Vaccinen fra AstraZeneca har længe været omdiskuteret og i flere omgange udsat for hård kritik.

De første brikker til vaccinen blev lagt i løbet af en weekend i januar 2020, hvor forskere på Oxford University udnyttede deres viden fra udviklingen af en vaccine mod malaria til, at gå i gang med at lave en vaccine mod Covid 19.

Vaccinen blev tidligt udset som én af de potentielle løsninger på den dengang voksende coronaepidemi. I løbet af sommeren udså EU vaccinen til at udgøre en del af rygraden i EUs vaccinestrategi. Men siden førte flere tilbage slag til, at vaccinen i dag er omdiskuteret.

Først viste det sig, at man under den kliniske afprøvning havde givet forkerte doser til en række testpersoner. Det skabte utryghed omkring resultaterne fra forsøget. Siden viste testene, at vaccinens effektivitet til at forhindre smitte, var klart lavere end den, som konkurrenterne fra Pfizer/BioNTech og Moderna præsterede.

Og den seneste måned har diskussionen omkring det faktum, at en række personer, som har fået AstraZenecas vaccine, har udviklet blødninger og blodpropper ført til fornyet utryghed og stop for brugen af vaccinen i en række lande.

De fleste lande har genoptaget brugen af vaccinen, men giver den udelukkende til ældre over typisk 60 år. Det skyldes, at man har set flest blodpropper og alvorlige sygdomstilfælde hos yngre vaccinerede.

De danske myndigheder har videreformidlet den danske beslutning til vores nabolande. Og i Sverige fortæller landets vaccinekoordinator, Richard Bergstrøm, at man afventer en svensk beslutning og siger i øvrigt, at han ved, at mange lande gerne overtager de danske doser af AstraZenecas vaccine.

Og hvad så med de cirka 140.000 danskere, som allerede har fået den første af to doser med AstraZenecas vaccine?

»Vi vil nu tilbyde de der har fået den første dosis af AstraZenecas vaccine en anden vaccinetype, så de kan blive færdigvaccineret. Vi kan ikke give jer den samme vaccine, fordi vi er usikre på, om det giver øget risiko,« siger Søren Brostrøm.

 

Teksten opdateres løbende.