Selv om den borgerlige regering i juli 2017 forsøgte at dæmme op for snyd med en særlig hjemrejsebonus, er der tilsyneladende fundet et smuthul.

Flygtninge og indvandrere kan modtage op til cirka 200.000 kroner i såkaldt repatrieringsstøtte, såfremt de vælger at vende tilbage til hjemlandet. På baggrund af at der frem til 2017 var personer, der fortrød, men alligevel beholdt pengene i Danmark, indførte den daværende regering et absolut tilbagebetalingskrav.