Minister til indvandrerunge: »Alle har fortjent et ungdomsliv, hvor man selv kan bestemme«

Unge indvandrere fortæller i ny undersøgelse, at de føler sig kontrolleret, begrænset og overvåget af deres familie og netværk. »Det duer ikke,« siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som vil sprede indvandrereleverne mere på gymnasierne.

pernille
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil sprede indvandrereleverne på flere gymnasier for blandt andet at imødegå social kontrol. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det handler om frihed. Om retten til som ung at bestemme selv. Og om ikke at være udsat for sladder, kontrollerende blikke, konstant overvågning fra brødre og fætre og »religiøs mobning«.

En ny undersøgelse, som bygger på en række interview med elever, lærere, ledere og vejledere på gymnasier og andre ungdomsuddannelser bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet, går i dybden med fænomenet uden at kunne beskrive omfanget.

Er den negative sociale kontrol et problem, Pernille Rosenkrantz-Theil?

»Ja, hvis man oplever, at man ikke kan være en del af den ungdomskultur, der er på gymnasiet, eller hvis den kultur, der er, er præget af social kontrol, så betyder det, at man ikke kan leve det ungdomsliv, som man gerne vil, og det duer ikke.«

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

»I de familier, hvor man har ekstremt restriktive forældre, som udøver en negativ social kontrol over for de unge, bliver deres trivsel på skolen meget ringere.«


Men vi taler blandt andet om unge under 18, hvor deres forældre stadig har ansvaret for dem. Er det ikke rimeligt, at det er dem, der bestemmer?

»I de familier, hvor man har ekstremt restriktive forældre, som udøver en negativ social kontrol over for de unge, bliver deres trivsel på skolen meget ringere. Og deres mulighed for at tage en ungdomsuddannelse ligesom alle andre bliver sværere. Det er ikke for at underkende, at forældrene har den myndighed, de har. Men den negative sociale kontrol handler om unge, der mistrives, og det skal vi reagere på.«

En af rapportens konklusioner er, at mange lærere og ledere på skolen oplever opsplitning i kulturelle grupper som et problem, mens de unge ikke i samme omfang gør det. Gør du noget til et problem, som ikke er det?

»Nej. Der vil selvfølgelig være mange, der ikke oplever det. Det giver sig selv. Det er særligt unge med minoritetsbaggrund, der oplever negativ social kontrol. Alle har fortjent at have et ungdomsliv, hvor de selv har indflydelse på, hvordan de lever deres ungdomsliv og kan deltage i det, der foregår på deres skole – et ungdomsliv præget af det frisind, der præger os.«

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

»Det ungdomsliv, der hører til at være en del af en ungdomsuddannelse i dag, skal man som ungt menneske kunne være en del af.«


Men hvis man i nogle samfundsgrupper har normer, der betyder, at man gør, som ens forældre siger, og følger sine religiøse forskrifter, skal vi som samfund så blande os i det?

»Ja, jeg vil gerne være med til at sætte normer for, hvordan et ungdomsliv skal være. Jeg er ikke værdirelativist, og nogle ungdomsliv er bedre end andre. Når ens ungdomsliv er underlagt noget, som andre har bestemt på baggrund af en religion, er det et ringere ungdomsliv, end hvis man selv kan bestemme, hvilke regler og normer man har lyst til at leve efter. Det ungdomsliv, der hører til at være en del af en ungdomsuddannelse i dag, skal man som ungt menneske kunne være en del af.«

En stor del af det ungdomsliv, du taler om, handler om rigtig meget alkohol, mange fester, kærester og et frit forhold til sex. Skal man være en del af det, hvis det strider imod ens normer og religion?

»Det kommer jo an på, hvem der bestemmer det. Når piger siger, at de ikke får lov til at være med til noget som helst og føler sig kontrolleret og overvåget 24 timer i døgnet, så er der langt mellem de yderpunkter. Der er også Team Danmark-elever, der fravælger alkohol, uden at de føler sig overvåget. Om det er en meget stor gruppe, der har det sådan, eller flertallet af dem, der går på en ungdomsuddannelse, er der ikke noget, der tyder på i rapporten. Det er et problem blandt minoriteter.«

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

»Vi ved fra krisecentre for kvinder, at der er et stigende antal unge kvinder, der gerne vil leve et andet liv, end deres forældre siger, de skal. «


Og hvor stort er problemet med negativ social kontrol så blandt minoriteterne?

»Det kan vi ikke se, fordi det er en kvalitativ undersøgelse. Men vi ved fra krisecentre for kvinder, at der er et stigende antal unge kvinder, der gerne vil leve et andet liv, end deres forældre siger, de skal. De ender på krisecentre på grund af konflikter med deres forældre. Jeg kan ikke sige, hvor stor gruppen er, men jeg kan sige, at det er et meget stort problem for dem, det drejer sig om.«

Men alle unge skal ikke nødvendigvis drikke en masse øl hver fredag og gå til vilde fester for at kunne være med?

»Det vil jeg utroligt gerne lade være med at bestemme. Men hvis årsagen til, at de ikke er en del af et ungdomsliv, er, at deres fædre eller deres brødre ikke mener, at de skal have lov til det, så er der et problem. Spørgsmålet er ikke, om de drikker øl eller ej, men hvem der bestemmer, om de er med fredag aften sammen med de andre unge.«

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

»Så hvis bare vi undertrykker kvinderne lidt mere, så klarer de sig så godt med karaktererne. Skulle det være en god vej at gå? Den køber jeg ikke. «


Men især fædrenes overvågning og kontrol udspringer af en bekymring over det danske ungdomsliv, om deres døtre kommer i uføre, og om deres sønner kommer i slagsmål. Så det er jo ikke nødvendigvis noget, der udspringer af en ondsindet religiøs kontrol?

»Det er klart. Motivet bag kan sagtens være det, du siger. Det ved jeg ikke. Men konsekvensen er, at pigerne føler sig overvåget 24 timer i døgnet. Forældre kan gøre alt muligt af alle mulige årsager, men det duer ikke, hvis den unge føler sig overvåget. Så er man gået for langt.«

Mange især unge piger af anden etnisk herkomst klarer sig rigtig godt senere i uddannelsessystemet. Er det ikke tegn på, at de er stræbsomme i deres ungdomsliv, og det burde man sætte pris på?

»Så hvis bare vi undertrykker kvinderne lidt mere, så klarer de sig så godt med karaktererne. Skulle det være en god vej at gå? Den køber jeg ikke. Det er en kæmpe solstrålehistorie, at piger af anden etnisk baggrund er nogle af de bedste til at bryde den negative sociale arv i de her år, og de klarer sig godt set på resultaterne i skolen. Men selvfølgelig skal man ikke derfor undertrykke deres frihed.«

Hvad mener du så, at du som minister kan gøre ved det?

»Det vigtigste for mig er, at vi får fordelt eleverne på tværs af de forskellige ungdomsuddannelser. Når man samler mange af anden etnisk baggrund på et gymnasium, så kommer de hurtigt til at sætte standarden for, hvordan alle andre skal opføre sig. Og det er ikke positivt for de piger, der føler sig overvåget. Det er et af formålene med at fordele eleverne anderledes.«

Det er jo noget, man har diskuteret i mange år – at sprede elever på gymnasier med mange indvandrere – hvordan skal det gøres?

»Vi har i første omgang givet regionerne mulighed for at fordele eleverne på tværs af gymnasierne, hvis man ikke kan enes i de såkaldte fordelingsudvalg, På et senere tidspunkt vil vi fremsætte et forslag til, hvordan vi på den længere bane kan skabe en bedre fordeling.«

Men hvorfor tage fat i skolerne, hvis det i virkeligheden er forældrene, der er problemet?

»Det er vigtigt, at vi fordeler børnene bedre, fra de begynder i vuggestue og frem gennem uddannelsessystemet. Og at de i øvrigt skal i vuggestue. Gør vi det, betyder det, at vi får forældrene ind tidligt. Derefter er det i samarbejdet mellem forældrene og institutionerne afgørende, at man tør stå ved den kultur, der skal til for at være barn og ung i Danmark, og tør tage de nødvendige samtaler med forældrene.«