Mindst 10 betjente kan fremover kigge med, når du tjekker ind og boarder et fly

Regeringen er på trapperne med et lovforslag, der giver Rigspolitiet adgang til at bruge danskernes flydata til at efterforske kriminalitet. Rigspolitiet løfter i Berlingske sløret for, hvordan det skal foregå, hvis forslaget – som forventet – bliver stemt igennem i Folketinget.

(ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Når du tjekker ind og boarder et fly til eller fra Danmark, vil en nyoprettet politienhed fra næste år kunne følge med i din rejse.

Det bliver virkeligheden, hvis et lovforslag, som Justitsministeriet har udarbejdet for regeringen, som ventet bliver vedtaget af et bredt flertal i Folketinget inden årets udgang. Da regeringens planer i august kom frem, udtrykte flere eksperter i overvågning bekymring. »Advarselslamperne blinker,« lød det bl.a. her i avisen.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vendte tomlen opad.

Nu løfter Rigspolitiet i Berlingske for første gang sløret for, hvordan den danske overvågning af flyrejser til og fra landet konkret skal foregå, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Booker man en flybillet til eller fra Danmark, vil oplysninger om alt fra éns destination og rejseplan til rejsepartnere og betalingsoplysninger blive sendt videre til en database hos Rigspolitiet, allerede inden man boarder flyet.

Hos Rigspolitiet får en særligt oprettet enhed som de eneste i politiet direkte adgang til oplysningerne.

Michael Kjeldgaard, politiinspektør i Nationalt Efterforskningscenter

»Det er ikke interessant for os at se, hvor hr. og fru Jensen rejser hen på sommerferie.«


»Det er måske 10-15 personer, men det er ikke endeligt fastlagt,« siger Christian Wiese Svanberg, databeskyttelsesrådgiver i Rigspolitiet.

Han forklarer, at enheden får to funktioner. Den skal hjælpe i konkrete efterforskninger, hvor passagerdata kun kan komme i spil, hvis der er tale om alvorlig kriminalitet i bestemte kategorier som bl.a. menneskehandel, børnepornografi, voldtægt, sabotage, manddrab og/eller organiseret kriminalitet.

Og så skal enheden foretage løbende analyser for at identificere mistænkelige rejsemønstre. Det sker ved, at politiets nyeste IT-system, POL-INTEL, i realtid vil analysere de flyrejsendes data og slå alarm, hvis noget ser mistænkeligt ud.

I forvejen kan POL-INTEL sammenkøre 14 databaser, som Rigspolitiet har adgang til. Den særlige passagerdata-enhed vil således kunne sammenkæde oplysningerne med data fra bl.a. kriminalregistret, våbenregistret, meddelerdatabasen, centralregistret for motorkøretøjer og registret for indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at det her er masseovervågning af vores alle sammens flyvaner?

»Det vil jeg ikke kalde det. Politiet skal altid passe godt på de oplysninger, vi bliver betroet, og det er også tilfældet her. Den særlige enhed, vi opretter, er netop sat i verden for at begrænse, hvor mange der har adgang til oplysningerne og i den grad også, hvad de bruges til,« siger Christian Wiese Svanberg.

Men du vil ikke kalde det masseovervågning?

»Det er selvfølgelig masseindsamling. Men vi har ingen interesse i at overvåge dem, som ikke er interessante for en straffesag. Det må vi ikke, og vi har hverken tid eller lyst til at se på ting, der ikke har relevans for efterforskningen,« siger Christian Wiese Svanberg.

Men det gør algoritmerne vel?

»Ja, og det er så så indgribende, som det bliver. En algoritme har kigget på dig, men det er vigtigt at understrege, at oplysningerne kun må bruges i sager om alvorlig kriminalitet, og at brugen er underlagt særlig kontrol både internt i politiet og eksternt af Datatilsynet og det særlige tilsyn med efterretningstjenesterne.«

Lidt for mange ture til Malaga

Hos Nationalt Efterforskningscenter, NEC, fortæller politiinspektør Michael Kjeldgaard, at adgangen til flydata længe har stået højt på politiets ønskeseddel.

»Det her redskab kan give os mulighed for at afdække kriminelle gruppers rejsemønstre og bruge de oplysninger til at sikre beviser til brug for bekæmpelse af organiseret kriminalitet,« siger han og kommer med et eksempel: Hvis politiet får nys om, at en kurér er på vej til København med narkotika, kan flydata fortælle betjentene, præcis hvornår vedkommende lander og rejser.

»Derudover kan vi sætte systemet op, så der går en alarm, når efterlyste personer mistænkt for personfarlig eller organiseret kriminalitet stiger om bord på et fly,« siger Michael Kjeldgaard.

Ifølge politiinspektøren er flydata-systemet også interessant i kombination med de øvrige databaser, politiets IT-system, POL-INTEL, har adgang til.

»Når eksempelvis udenlandske juveltyve stikker af fra et kup i et stjålet køretøj, som vi i situationen kender nummerpladen på, så kan vi se i ANPG-databasen (nummerpladeregistret, red.), at den er på vej til lufthavnen, og så kan vi på samme tid bede enheden tjekke, om de køber flybilletter online på vejen og til hvilken afgang,« siger Michael Kjeldgaard. Han understreger, at efterforskerne kun får tilsendt data, hvis der findes flydata med betydning for den pågældende sag.

Slår systemet alarm, fordi en borger eksempelvis er fløjet lidt for ofte til Malaga, vil politiet manuelt vurdere, om der er grund til at efterforske videre. Og hvis ikke-kriminelle danskere stiller sig kritisk over for politiets overvågning af befolkningens flyvaner, maner NEC-lederen til besindelse.

»Det er ikke interessant for os at se, hvor hr. og fru Jensen rejser hen på sommerferie. Det må vi ikke beskæftige os med, og det her er ikke masseovervågning, for det har vi ingen interesse i. Vi har en interesse i at belyse organiserede kriminelles rejseruter,« siger Michael Kjeldgaard.

Rent mel i posen

Ikke desto mindre vækker politiets formentligt snarlige adgang til danskernes flydata bekymring hos advokat Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.

»Overordnet set må det her være at betragte som endnu et indgreb i retten til privatliv. Det er Big Brother is watching,« siger Bjørn Elmquist. Han ærgrer sig over, at et politisk flertal endnu en gang tegner til at tage myndighedernes parti over den enkeltes rettigheder.

»Der er efterhånden kun ganske få i Folketinget, som tager hensynet til den individuelle borger alvorligt,« siger Bjørn Elmquist og tilføjer, at det »bliver sværere og sværere at opretholde illusionen om privatliv«.

»Så kan man tage en diskussion, om vi helt skal opgive det og få alle TV-modtagere rundt i folks hjem til at sende den anden vej til en overvågningscentral,« siger formanden for Retspolitisk Forening:

»For man har jo rent mel i posen, ikke sandt?«