Metal-formand om Løkkes flirteri med mindsteløn: Det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen
Glem idéen om mindsteløn, lyder det fra Dansk Metals formand Claus Jensen.

Glem idéen om mindsteløn, lyder det fra Dansk Metals formand Claus Jensen.

En lovbestemt mindsteløn i Danmark vil være en glidebane: Det lapper måske et enkelt hul eller to, men konsekvenserne vil være store.
Dansk Metal reagerer kontant på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et længere Facebook-opslag onsdag forklarer, at han er parat til at lytte til forslag om indførelse af mindsteløn i Danmark. Og især lytter han gerne til forslag fra arbejdsmarkedets parter.