Messerschmidt spås ikke store chancer for ro på bagsmækken: »… Så er det et spørgsmål om, hvorvidt sidste mand lukker og slukker«

Dagens overblik: Dansk Folkeparti har fået ny formand – men næppe ro på bagsmækken. Humanistiske studiepladser presses ud af hovedstaden. Lars Seier vil hjælpe musikere til at tjene penge. Og vi kan være tæt på begyndelsen til enden på coronapandemien, mener nu også WHO.

 
Morten Messerschmidt er vant til at blive iagttaget, og han opfører sig som regel derefter. Og nu kan han kalde sig formand for Dansk Folkeparti. Video: Ritzau/Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen. Endnu en januarmandag truer forude. Det kan vi ikke ændre på, men med et par minutters læsning kan du i det mindste angribe den vel nyhedspåklædt. Velkommen til.

Vi kommer i dette overblik forbi lukkede studiepladser i København, en rigmands hånd til trængte musikere og formandsvalget i Dansk Folkeparti.

Først runder vi dagens coronatal.

Søndag blev der tilføjet 42.018 nye smittede til statistikken. Det samlede antal smittede med en covid-19-diagnose steg med 32 til i alt 813, og yderligere 12 personer med covid-19 døde.

Det er dog værd at bemærke, at der i går lød sjældent positive toner fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som nu mener, at begyndelsen til enden for coronapandemien kan være nær.

Det sagde direktøren for den europæiske afdeling af WHO, Hans Kluge, søndag i et interview med nyhedsbureauet AFP, hvor han også udtrykte sin forventning om, at 60 procent af Europas befolkning vil være smittet inden marts.

Den naturlige immunitet vil sammen med vaccinationerne bringe os tættere på det punkt, hvor coronavirus ikke længere forstyrrer vores normale hverdag.

Erhvervslivet herhjemme ønsker sig dog en større forudsigelighed i den nye epidemilov.

Skrappe restriktioner, der indføres med kort varsel og ophæves lige så pludseligt, har gjort det svært at være virksomhed under coronakrisen. Dansk Erhverv foreslår derfor, at en ny epidemilov kommer til at rumme en tænkepause-klausul.

Hvad den går ud på, kan du læse i Berlingskes forsidehistorie her. Du kan også følge coronaudviklingen dagligt på Berlingskes coronablog her.

Studerende mødes på Christiansborg Slotsplads til protestsang mod udflytningsplanerne af en række uddannelser 12. januar 2022. Udflytningerne går især ud over humaniora-studiepladser i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup.

Humaniora presset i hovedstaden

Videre til universitetsverdenen.

Eftersom regeringen og et flertal på Christiansborg har indgået en aftale om udflytning af videregående uddannelser til provinsen, lægger universiteterne op til at lukke et stort antal studiepladser på humaniora i København.

Københavns Universitet (KU) lægger eksempelvis op til, at optaget på humaniora kan reduceres frem mod 2030, mens Aalborg Universitet (AAU) helt lukker for optaget på de humanistiske uddannelser i sit københavnske campus – i alt næsten 1.000 pladser.

Det får kritikere til at tale om, at den politiske aftale er meget mere end blot »nogle flere søm i kisten« på humaniora. Den er, som formand for den akademiske fagforening DM Camilla Gregersen udtrykker det, »nogle ordentlige brædder«.

Den historie kan du læse i Berlingske her.

Lars Seier Christensen kaster nu en del af sin formue efter en ny teknologi, der vil give musikere mulighed for at tjene flere penge på digitale musikudgivelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Lars Seier vil tjene penge på musik

Andetsteds i mandagens avis kan du læse, at rigmanden Lars Seier Christensen nu kaster en del af sin formue efter en ny teknologi, der vil give musikere mulighed for at tjene flere penge på digitale musikudgivelser.

I dag streamer de fleste deres musik via tjenester som Spotify eller Apple Music. Nemt og billigt for forbrugeren, men for de fleste musikere betyder det, at indtjeningen halter.

En ny type teknologi kaldet en NTF-platform har dog potentiale til at give musikere og kunstnere mulighed for at tjene gode penge på deres kunst. Og det er den, Lars Seier har valgt at investere i.

Den – muligvis løfterige – historie kan du læse her.

Messerschmidt vandt – uroen fortsætter

Vi undgår ikke en tur omkring Herning, hvor Morten Messerschmidt søndag blev valgt til Dansk Folkepartis nye formand. Endda med absolut flertal og mere end dobbelt så mange stemmer som afstemningens nummer to, Martin Henriksen.

I sin vindertale opfordrede Messerschmidt til sammenhold og til at kigge fremad som ét hold.

De fleste er dog enige om, at uroen i det engang så topstyrede parti vil fortsætte.

Partiprofiler som Marie Krarup og Liselott Blixt ytrede allerede kort efter afstemningen deres mishag med resultatet.

Morten Messerschmidt fik 499 af de afgivne (og gyldige) 825 stemmer ved årsmødet. Martin Henriksen fik 219 og Merete Dea Larsen 104. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup.

»Man skal ikke stille sig til rådighed, når man har en track record for ledelse, som er så dårlig,« sagde eksempelvis Marie Krarup om Messerschmidts sejr.

Den og flere andre reaktioner kan man finde i Berlingskes velskrevne reportage fra årsmødet.

Avisens politiske kommentator, Bent Winther, skriver i sin analyse oven på formandsvalget:

»Hvis nogen tror, at valget af ny formand vil betyde afslutningen på den uro og de interne kampe, der har plaget Dansk Folkeparti, så er sandheden snarere – trods Messerschmidts store løfter – at det først lige er begyndt.«

Analysen, som blandt andet konkluderer, at den største vinder i DFs kollaps kan blive Inger Støjberg, finder du her.

Heller ikke avisernes lederskribenter har tiltro til Messerschmidts chancer.

DF-profilen Marie Krarup er et af de partimedlemmer, der ikke var glad for resultatet af gårsdagens formandsvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup.

I Politikens leder lyder det således krast:

»Som politisk næstformand har Messerschmidt ikke formået at udvikle politik, der løfter sig over lutheranske floskler og gammelkendte opgør med udlændinge og EU. Valget af ham som formand er endnu et nøk mod den truende undergang for Dansk Folkeparti. Hvis det ikke var, fordi det blot vil styrke Nye Borgerlige yderligere, havde det været ugens bedste nyhed.«

Berlingskes leder sætter spørgsmålstegn ved, om Morten Messerschmidt trods sin retoriske begavelse kan samle det splittede parti, når han selv har en uafsluttet retssag om bedrageri hængende over hovedet:

» … ét er, at tordenskyerne hænger over hans lederskab alene af den grund, at Meld & Feld-sagen skal starte forfra ved domstolene, og han risikerer endnu engang at få en dom. Noget andet er, om Dansk Folkeparti, som vi kender det, overhovedet eksisterer, når den sag en skønne dag er behandlet færdig i retssystemet,« lyder det i Berlingskes leder, som kan læses her.

I Jyllands-Posten har lederskribenten startet stopuret for Messerschmidt og hans parti:

»Med højst 16 måneder til næste folketingsvalg arbejder tiden mod Messerschmidt og DF. Løber partiet ind i sit femte valgnederlag i træk, så er det et spørgsmål om, hvorvidt sidste mand lukker og slukker,« varsler lederen, som kan læses her.

Således opmuntret og udfordret kan vi alle – partiformænd og andet godtfolk – påbegynde ugen.

God læselyst og god mandag.

Det sker i dag

  • Klokken 9.30: Københavns Byret fortsætter en straffesag mod en 40-årig kvinde og to yngre mænd. De er tiltalt for forsøg på terror med en bombesprængning.
  • Italien vælger ny præsident. Den siddende præsident Sergio Mattarella, genopstiller ikke. I Italien vælger parlamentet præsidenten.
  • Klokken 18.00: Det danske herrelandshold i håndbold møder Holland i tredje EM-mellemrundekamp.
  • Prins Joachims og prinsesse Maries datter prinsesse Athena fylder 10 år.