Mens danske myndigheder mørklægger centrale beregninger om coronavirussen, er stilen en helt anden i Norge og Sverige: »Det mener jeg, er den rigtige måde at gøre det på«
Trods ugers pres har Folketinget ikke kunnet få udleveret centrale beregninger om smittetrykket og mulige genåbningsscenarier fra Statens Serum Institut (SSI) og regeringen. Omvendt er åbenhed mantraet i Norge og Sverige. I Norges svar på SSI lyder det: Det er vejen til en åben diskussion, og situationen kræver det.


