Mette Frederiksens ambition om, at flere børn skal bortadopteres gennem tvang er på kollisionskurs med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I hvert fald står en dom mod Norge fra september umiddelbart i vejen for statsministerens planer.
I sin nytårstale varslede Mette Frederiksen, at langt flere udsatte børn skal tvangsfjernes fra deres forældre, hvilket har fået eksperter til at advare mod at skrue op for et dysfunktionelt system, og at for mange af de børn oplever ustabilitet i livet.