Maserati. Porsche. Mercedes – politiet slog til mod netværk, som stjæler luksusbiler og lejer dem ud

Kloning er en sofistikeret form for kriminalitet, der indebærer, at stjålne biler sløres og typiske leases. Senest gik politiet i aktion mod et netværk på Sjælland og beslaglagde 53 biler.

Kloning er en sofistikeret form for kriminalitet, hvor stjålne biler camoufleres og typisk leases. På arkivfotoet fra 2011 viser politiet en klonet Porsche. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Maserati. Porsche. Audi. BMW. Mercedes.

Betjente fra Særlig Efterforskning Øst og medarbejdere fra Skattestyrelsen slog for nylig til på 20 adresser på Sjælland og konfiskerede 53 biler, hvoraf de fleste formodes at være stjålne. Ifølge politiet skulle hovedparten camoufleres og leases ud som klonede biler.

Otte mænd i alderen 23 til 43 år blev anholdt i aktionen, der var rettet mod et leasingselskab i Hørsholm og personer, som står for de enkelte led i det sofistikerede kriminalitetsmønster.

»Aktionen var både rettet mod leasingselskabet Winleasing og de personer, som faciliterer de enkelte processer – stelnummer, toldsyn, registrering og afsætning af biler,« forklarer Torben Svarrer, ledende politiinspektør og leder af Særindsatsenheden i Københavns Politi:

»Der var konstateret klonede biler hos Winleasing, hvorfor vi også var der.«

Torben Svarrer forklarer også:

»To af de anholdte kan vel betegnes som værende organiserede kriminelle med tilknytning til kriminelle netværk, uden at det kan karakteriseres som bander. De øvrige er ikke kendt inden for organiseret kriminalitet, men kender nogen inden for det miljø.«

Winleasings administrerende direktør ønsker ikke at kommentere sagen over for Berlingske.

»Totalt professionelt«

Selve kloningen af bilerne fungerer ifølge politiinspektøren sådan, at kriminelle enten stjæler, bedrager sig til eller hæler bilen. Bilen får ny identitet ved, at eksisterende stelnumre fjernes på værksted og nye sættes i med blandt andet laser.

Men man kan ikke opfinde stelnumre, og det tages typisk fra en søsterbil, der er skrottet eller kører rundt et sted i udlandet. Bilen skal så toldsynes, værdisættes og registreres. Derefter sælges den enten til en kunde eller et leasingfirma og ender på den måde igen på danske veje.

»De senere år er der generelt kommet et større fokus på de meget store, hurtige biler. Og vi har kunnet se, at en del i bandemiljøet kører rundt i netop den slags. Vi har undret os over, hvordan de havde råd til det,« siger Torben Svarrer:

»Vi har kigget nærmere på det de senere år og fundet ud af, at der faktisk er en del biler i Danmark, som virker til at være klonede. Det har vist sig, at nogen anvender det som et marked. Og det foregår totalt professionelt.«

Seks af de otte anholdte blev i sidste uge fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør. Det fremgår af retsbogen, at alle seks mænd for eksempel er sigtet for, at de på en adresse i Helsinge og et værksted i Rødovre var i besiddelse af en Porsche Panamera GTS til en værdi af cirka 773.167 kroner, som i august 2020 blev stjålet i Tune på Østsjælland. Bilen skulle ifølge politiet sælges eller leases efter ændring af bilens stelnummer.

Samme fremgangsmåde gælder en Mercedes-Benz til cirka 735.600 kroner, som i august 2020 blev stjålet i Kirke Hyllinge i Hornsherred. En Audi RS7 til cirka 657.420 kroner, som i september 2020 blev stjålet i Ishøj. En Porsche 911 til cirka 904.500 kroner.

Sådan fortsætter listen.

Fem af de seks mænd nægter sig skyldige, mens den sjette mand erkender sig delvist skyldig – »dog sådan at der ikke nødvendigvis er tale om, at forholdene er begået i forening med andre«. Den sjette mand vil også først senere vil tage stilling til, hvilke forhold han vil erkende.

Alle seks er varetægtsfængslet frem til 21. april. De er beskyttet af navneforbud.

Ifølge Torben Svarrer gennemgår politiet nu kontrakter og bogholderi for at fastslå, hvem der står på kontrakterne, og hvem der betaler de månedlige ydelser. Efterforskningen skal blandt andet udrede eventuelle forbindelser til andre kriminelle.

»Der er i flere tilfælde brugt stråmand eller stråfirmaer. Først efter gennemgangen, kan vi udtale os om den mulige bandevinkel. De klonede biler, som er solgt til private, har vi ikke set benyttet af bandemedlemmer.«

Retspolitiske konsekvenser

Klonede biler er ikke det eneste begreb i krydsfeltet mellem trafik og kriminalitet, der er blevet etableret den seneste tid. Muskelbiler er et andet begreb. Vanvidskørsel er et tredje.

Det sidste blev for alvor en del af manges bevidsthed, da en 35-årig politibetjent blev dræbt på Langebro i København.

Kort efter midnat 23. juli 2019 kørte en 25-årig mand i en leaset Audi over Langebro i København. Vejen var våd, og udsynet begrænset på grund af vejens stigning. Alligevel speedede han op til mellem 108 og 125 kilometer i timen, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 kilometer i timen.

Det gik forfærdelig galt.

Retssagen mod føreren skulle være begyndt i Københavns Byret 1. december 2020, men den tiltalte dukkede aldrig op. Først påstod han, at han var syg med corona og derfor ikke kunne rejse til Danmark fra England, hvor han havde opholdt sig. Den købte hverken by- eller landsretten, og han blev efterlyst gennem Interpol. I sidste måned blev han anholdt i Dubai, og Rigsadvokaten vil ikke at udtale sig om den verserende sag.

Til gengæld har ulykken på Langebro haft betydelige retspolitiske konsekvenser.

Dels brugte justitsminister Nick Hækkerup (S) i februar 2021 direkte forløbet som argument for at stramme kursen over for tiltalte, som udebliver i straffesager. Dels har regeringen begrundet strafskærpelser, udvidet mulighed for konfiskation af biler og styrket indsats mod stråmænd ved leasing med »eksempler på, at vanvidsbilister har kørt rundt i store leasede biler«.

Men ulykken på Langebro er også relevant i denne sammenhæng, fordi DRs program »Pengejægerne« i februar 2021 afdækkede, at Audien var leaset af en anden person hos virksomheden Agilease. Samtidig afslørede programmet, at bilen havde været stjålet, klonet og derefter havnede i Agileases bilportefølje.

Spørgsmålet er, hvordan lovlydige borgere kan vide, om en leaset bil er klonet.

»Det kan være svært,« forklarer politiinspektør Torben Svarrer:

»Sund fornuft i forbindelse med salget. Dem man køber af. Prisen og hvordan handlen finder sted. Hvad siger bilens historik? Stemmer den model og det udstyr man køber overens med den fysiske bil? Man kan køre den til forhandler, som kan gennemgå den med hensyn til eventuel kloning. Der findes råd og vejledning til købere på nogle af de store bilsalgssites.«