Mange dødsfald blandt alkohol-indlagte

Mere end hver fjerde person, som nyt landsdækkende studie fulgte, døde, ti år efter de blev indlagt på grund af alkohol. (Genrefoto) Linda Kastrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Næsten hver tredje, der indlægges på hospitalet på grund af alkohol, er døde ti år efter.

Det konkluderer et nyt landsdækkende studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

I studiet fulgte forskerne 38.885 personer i op til 15 år, efter at de havde været indlagt på hospital eller skadestue på grund af »fuldskab, skadeligt forbrug af alkohol eller alkoholafhængighed«.

Blandt de fulgte patienter er også mange, som genindlægges enten på et somatisk hospital eller en psykiatrisk afdeling.

Mange dødsfald og indlæggelser kunne undgås, hvis patienterne i tide var blevet hjulpet til at stoppe med at drikke, påpeger Gro Askgaard, der er læge og forsker.

/ritzau/