Mandag gik det nye skoleintra i luften: Her er mindst ti ting, du ikke vidste om Aula

Mandag gik folkeskolernes nye digitale værktøj i luften. Berlingske var med ved affyringsrampen.

Aula-»kontroltårnets« Frank Stjerne er driftsansvarlig i Kombit. Få timer efter at folkeskolernes nye skoleintra, Aula, officielt gik i luften viste han, hvordan de tusindvis af brugere logger ind og ud af systemt, og hvad de bruger Aula til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Havde det ikke været for nøgterne folk i kommunernes IT-fælleskab, Kombit, kunne Aula meget vel have fået navnet Yggdrasil, Sambo eller Collabo (samarbejde på Swahili, red.). Mange navne var i spil.

Men som markedsdirektør i Kombit, Poul Ditlev Christiansen, sagde, da Berlingske besøgte »kontroltårnet« mandag formiddag:

»Lige siden vi stødte på navnet, var vi ikke i tvivl.«

Domænenavnet Aula er købt af Aarhus Universitet for 50 kr.

Få timer efter at Aula gik i luften mandag morgen, var der en koncentreret ro på broen i Netcompany, der sammen med Frog og Advice har udviklet systemet på bestilling af Kombit. Aula forventes at få over to millioner brugere dagligt.

Mandag eftermiddag var 500.000 brugere (elever, lærere, forældre og administrativt personale) logget på Aula. Hele mandag var der mellem 50 og 60 supporthenvendelser om systemet.

Poul Ditlev Christiansen, markedsdirektør i Kombit,

»Lige siden vi stødte på navnet, var vi ikke i tvivl.«


»Folk er i gang med at flirte med Aula. Derfor vil vi se en stigning i supporthenvendelserne i den kommende tid. Det er helt forventeligt,« Siger Kombits vicedirektør, Mikkel Tang Hedegaard.

Det bedste råd til brugere af Aula lyder fra Kombit: »Leg dig frem – ligesom med andre apps.«

Akkurat som Netbank fungerer Aula på iPhone 5 og på ældre versioner af iOS-systemet ikke optimalt. De gamle systemer bliver ikke opdateret af Google og Apple og udgør derfor en sikkerhedsrisiko. Aula virker heller ikke på Internet Explorer.

En hær af »White hackers« eller såkaldte etiske hackere har de sidste måneder tryktestet Aula for at finde dets svagheder.

På startdagen var 100 servere i gang for at imødekomme de hundredtusindvis af nye og jomfruelige brugere af denne centrale kommunikationskanal, der, når hele systemet er taget  i brug, vil have danske SFOer, skoler, dagtilbud og forældre som kunder. Serverne står »et sted i Europa«. Mere vil Kombits driftsansvarlige, Frank Stjerne, ikke sige på grund af sikkerheden.

5.000 superbrugere har den sidste tid været på uddannelse i Aula.

Allerede siden 1. august har 12 kommuner, 24 skoler og godt 40.000 brugere brugt systemet og givet deres tilbagemeldinger for på den måde at afluse premieredagen for begynderfejl.

Man skal i modsætning til det tidligere Skoleintra kun bruge ét login for at få adgang til Aulas digitale værktøjer.

En vigtig problemstilling i udviklingen af systemet har været den »overkommunikation«, som det gamle Skoleintra blev hadet for. Skoler, elever og lærere opfordres derfor til at overveje, om der ikke er ting, der er bedst at tale om ansigt til ansigt.

Selve planlægningen af Aula inklusive udbud startede for fem år siden. Det tog omkring to et halvt år at udarbejde selve udbuddet med krav og indhentning af tilbud.

Udviklingen af Aula er en del af en aftale indgået mellem KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen i 2014 – det såkaldte »Brugerportalsinitiativ« (BPI). BPI har som formål at løfte folkeskolen fagligt gennem tidssvarende digitale værktøjer, der kan understøtte kommunikation, læring og trivsel.

Aula kommer over otte år til at koste 350 mio. kroner.