I en ny analyse fra fagforeningen Djøf svarer hver anden af fagforeningens medlemmer, at de ikke ved, om der bruges værktøjer eller teknologier til at overvåge dem digitalt.
Det overrasker formand Sara Vergo, at folk er så lidt bevidste om, hvor meget de bliver overvåget på jobbet:
»Undersøgelsen viser med al tydelighed, at arbejdspladserne ikke har et godt nok sprog for, hvordan de overvåger digitalt.«
»Hvad er det egentlig, der sker? Hvad er det for oplysninger, der indsamles? Og hvilke data bliver gemt om medarbejderens adfærd på nettet?«
Faktisk påvirker dataindsamlingen en del medarbejdere negativt.
22 procent af de knap 2100 medlemmer, der har svaret, fortæller, at det har en negativ eller overvejende negativ indflydelse på deres job, at arbejdspladsen bruger systemer, der monitorerer dem.
Blandt cheferne er det langtfra alle, der er bekendt med reglerne for dataindsamlingen.
I undersøgelsen svarer 39 procent af lederne, at de i mindre grad eller slet ikke har kendskab til reglerne for arbejdspladsens indsamling og behandling af data om medarbejderne.
Desuden svarer næsten halvdelen af dem, at de ikke føler sig klædt på til at informere om reglerne.
I loven står der, at arbejdsgiverne udelukkende må indføre »kontrolforanstaltninger«, hvis de har et konkret driftsmæssigt formål og ikke er krænkende for medarbejderen.
Desuden skal gældende GDPR-regler om databeskyttelse overholdes.
Vergos pointe er derfor ikke mere lovgivning på området. Nej, det er at sikre, at den gældende lovgivning bliver overholdt, og at der kommer bedre kendskab hos både medarbejdere og ledere.
»Lederne skal være mere tydelige omkring, hvad det er, de vil med de her data, de indsamler. De skal være sikre på, at det bruges til noget, og at det opbevares korrekt.«
»Og så skal de fortælle medarbejderne om det, så de er helt klare over, hvad alt det her egentlig går ud på,« mener Djøfs formand.
/ritzau/
