LTF slås og vokser – selv om banden er forbudt

Banden Loyal To Familia blev – som første forening i nyere dansk retshistorie – i januar forbudt i retten. Alligevel har banden siden da fået flere medlemmer og kæmper nu mod en anden gruppering. Man kan forbyde banden, men det stopper ikke nødvendigvis de kriminelle, forklarer politiinspektør.

Højesterets dømte onsdag også LTF til at betale sagens omkostninger ved øverste retsinstans. Det beløber sig ifølge advokat Michael Juul Eriksen til omkring 50.000 kroner. Ritzau Scanpix

I januar 2013 poserede en stor gruppe bandemedlemmer fra en dengang nystartet bande, Loyal to Familia, for fotografen.

De formede fingrene til et »F« og rakte langefingeren op mod kameraet, alle iført trøjer med de i dag velkendte bogstaver og logoet med det tegneserieagtige dødningehoved.