Lovindgreb er vedtaget: Sygeplejerskestrejken slutter

Flertal i Folketinget vedtager lovindgreb, som betyder, at ti ugers strejke blandt sygeplejerskerne slutter.

Sygeplejerskekonflikten behandles i Folketingssalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ganske som ventet har et flertal i Folketinget fredag vedtaget et lovindgreb, som betyder, at de strejkende sygeplejersker fra lørdag vender tilbage på job.

Onsdag aften kom det frem, at regeringen ville afslutte den igangværende konflikt, som i ti uger har ramt sundhedsvæsenet. Det sker ved at ophøje en mæglingsskitse fra Forligsmanden til lov.

Efter vedtagelsen af indgrebet fredag var beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) efter eget udsagn »ikke en glad mand«.

»Det er et nederlag for alle, når en regering ser sig nødsaget til at bede Folketinget gribe ind i en arbejdskonflikt. Men det gør Folketinget fra tid til anden, hvis konflikten er udsigtsløs,« siger han.

Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte for. Regeringens støttepartier SF og Enhedslisten stemte imod. Det gjorde de sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Sygeplejerskerne og Danske Regioner samt Kommunernes Landsforening endte tidligere i år i Forligsinstitutionen, som skulle mægle mellem parterne, efter at det ikke lykkedes parterne at lande en ny overenskomst.

Sygeplejerskerne stemte dog nej tak til mæglingsskitsen. Herefter gik strejken i gang. Men nu bliver skitsen alligevel til virkelighed.

Sagen er blevet hastebehandlet i Folketinget. Torsdag var der førstebehandling i Folketingssalen med debat i timevis.

Her fik regeringen blandt andet hård kritik fra Enhedslisten for ikke at øge sygeplejerskernes løn med mere end de omkring fem procent over tre år, der i forvejen var i mæglingsforslaget.

Desuden mener SF, at for mange overenskomstforhandlinger ender i konflikt. Og årsagen er, at den danske model giver de offentlige arbejdsgivere nogle urimelige fordele. Det siger gruppeformand Jacob Mark (SF).

»Den danske model fungerer fantastisk på det private arbejdsmarked, men påtvinge på det offentlige område,« siger han.

Der er ikke tilstrækkelig armslængde mellem politikerne og de offentlige arbejdsgivere, mener Jacob Mark.

»Vi leger nærmest »dansk model« på det offentlige arbejdsmarked. Men der er noget fup-og-fidus over foretagendet.«

»Vi holder hinanden for nar, når vi messer, at »politikerne må ikke blande sig«, for der er jo netop ikke vandtætte skotter mellem Folketinget og de politikere, som forhandler overenskomsterne,« siger Jacob Mark.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) fastholder fredag, at regeringen ikke kunne gøre andet. Han henviser til, at parterne ikke fandt en løsning trods længere tids konflikt.

»Sygeplejerskerne skal have lov at bruge deres konfliktvåben og udtrykke deres ønsker. Man da vi nærmer os ti uger, og også den strejkende part beder os gribe ind, så vi ikke nogen anden udvej. Problemerne ville blot stige og stige for patienter og sundhedsvæsen,« siger Peter Hummelgaard.

Med vedtagelsen vil sygeplejerskerne stige 5,02 procent i løn over de næste tre år. Det er den samme lønstigning, som blev vedtaget i februar til andre ansatte i kommunerne og regionerne.

Der bliver også nedsat en komité. Den skal se på lønforholdene for offentligt ansatte.

Dansk Sygeplejeråd har udtrykt bekymring for, at lovindgrebet vil have den konsekvens, at interessen for faget vil dale.

På den anden side har Danske Regioner udtrykt glæde på patienternes vegne, da man nu kan begynde arbejdet med at få indhentet udskudte operationer og undersøgelser.

/ritzau/