Lokale frygter, at danske fængselspladser i Nigeria gør fængslerne endnu mere korrupte

Lokale organisationer er bekymrede for, at Danmark kommer til at bidrage til at øge diskriminationen og korruptionen i de nigerianske og togolesiske fængsler, hvis Danmark opretter nye og ordentlige fængselspladser.

Skal man begå kriminalitet mod udenlandske stater for at få lov til at sidde i et fængsel, der lever op til de internationale minimumsstandarder? Det undrer ngo'er sig over, efter det lørdag kom frem, at Danmark vil støtte opførslen af fængselspladser til pirater i Nigeria eller Togo, hvor menneskerettighederne ikke bliver overtrådt. Fold sammen
Læs mere
Foto: PIUS UTOMI EKPEI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»I skal ikke skyde for at såre dem. I skal skyde for at dræbe dem.«

Beskeden fra Nigerias indenrigsminister, Rauf Aregbesola, var klar, da han i midten af januar besøgte et fængsel i byen Ibadan i det sydlige Nigeria.

Nu gad han ikke bruge flere ressourcer på at indfange undvegne indsatte i landet, hvor det i 2021 lykkedes for 5.000 af landets 70.000 fanger at flygte. Nu ville han have ro om landets fængsler, og alle, der forsøgte at hjælpe til flugt, kunne få en kugle for panden, så de ikke kunne inspirere andre til at gøre det samme.

Det er et af de to fængselssystemer, Danmark nu vil undersøge, om man skal bygge fængselspladser i, så formodede pirater i fremtiden ikke skal bringes til Danmark for retsforfølgelse og efterfølgende afsoning.

Men det møder nu kritik fra internationale menneskerettighedsorganisationer, som opfordrer Danmark til at passe på, at man ikke sender et signal til lokalbefolkningen om, at pirateri kan betale sig i forhold til andre former for kriminalitet.

Indbygget diskrimination

Kritikken er ikke ny.

Human Rights Watch har tidligere på året kritiseret Danmarks bidrag til at bygge to fængsler i Østafrika, fordi organisationen mener, at man har bygget gode fængsler til de piratdømte, mens resten af fangerne fortsat skulle leve i overfyldte, dårlige fængsler.

»Det er også min kritik. Der er i forvejen et A- og et B-system i afrikanske fængsler i forhold til dem, som har pengene, og dem, som ikke har,« siger Andrew M. Jefferson fra DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. For 20 år siden skrev han sin ph.d. om det nigerianske fængselsvæsen, og siden har han holdt øje med området løbende og mener ikke, at fængslerne har ændret sig mærkbart:

»Nigeria er kendt som et superkorrupt land, og hvis man har penge, kan man få bedre behandling, end hvis man ikke har.«

Også i Togo, hvor Danmark ligeledes vil undersøge, om det giver mening at bygge fængselspladser, frygter Aimé Adi, der er chef for Amnesty International i Vestafrika, at der bliver bygget én slags fængsler til én gruppe fanger, mens resten kan leve videre under kummerlige forhold:

»Det etablerer en indbygget diskrimination i fængselssystemet. Og man risikerer, at befolkningens tillid til fængselssystemet bliver endnu mindre, fordi nogle får lov at sidde godt, og andre får lov at sidde dårligt, fordi de ikke har begået tilstrækkeligt slem kriminalitet, der kunne gå ud over folk fra udlandet,« siger han.

Årelange varetægtsfængslinger

Inden Danmark og samarbejdspartneren UNODC, som er FNs organisation til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkotika, kan oprette fængselspladser, skal det undersøges, hvordan vilkårene er i de fængsler, der allerede findes i Nigeria og Togo.

I alt er der ifølge Nigerias indenrigsministerium 70.000 indsatte i de nigerianske fængsler. Af dem venter cirka 70 procent på en dom, viser tal fra det nigerianske fængselsvæsen. Nigerias fængsler er kun bygget til at huse 50.000 fanger, men årelange varetægtsfængslinger uden dom har betydet, at fængslerne er stærkt overbelagte, siger programchef for Amnesty International i Nigeria Seun Bakare:

»Mange indsatte venter på dom i årevis i de her beskidte og overbelagte celler. Og mens de venter på at blive dømt, bidrager de jo yderligere til overbelægningen, siger han og kalder fængslerne for rystende:

»Det er almindeligt kendt, at den nigerianske regering låser sine fanger inde under vilkår, som ikke accepteres nogen andre steder i verden.«

Danmark har intet juridisk ansvar

Men, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, det er kun Danmarks ansvar at sikre ordentlige forhold i fængslerne, hvis Danmark beslutter at overdrage pirater, så de kan afsone deres straf i de nye fængselsfaciliteter.

Det vil sige, at Danmark skal sikre sig, at fængslerne forpligter sig til at overholde menneskerettighederne, og at de ikke udsætter folk for tortur. Det kan Danmark blandt andet gøre ved at bede om diplomatiske garantier for, at piraterne vil blive behandlet ordentligt, og sikre, at garantierne bliver overholdt i praksis.

»Det, at vi har givet penge til at forbedre et fængsel, gør ikke alle de indsatte til et dansk ansvar. Men lige så snart vi har en pirat i vores varetægt, er han vores ansvar. Og hvis vi så overdrager den pirat til en anden stat, skal vi sikre os, at han vil blive behandlet ordentligt.«

Berlingske har spurgt Udenrigsministeriet, hvilke forberedelser ministeriet allerede nu har lavet for at sikre, at en eventuel, ny fængselsfløj ikke render ind i problemer med overtrådte menneskerettigheder.

I en e-mail svarer ministeriet:

»Der er mange vinkler, der skal overvejes i forbindelse med evt. dansk støtte til forbedring eller nyopførsel af afsoningsfaciliteter i regionen, og derfor er der i tredje fase af det maritime sikkerhedsprogram også indlagt tid til at se nærmere på fængselsforholdene i Nigeria og/eller Togo og analysere forskellige muligheder for dansk støtte til forbedringer. Tidligere erfaringer fra både Danmark og den implementerende partner (UNODC) vil naturligt være et vigtigt element i den proces.«