Læger vaccinerer i forvejen borgere med risikofyldte vacciner: »De fleste tager den, fordi de tænker, at 'det rammer ikke mig'«

Skal frivillige borgere kunne få den skrottede AstraZeneca-vaccine hos deres praktiserende læge? Formanden for Etisk Råd svarer nej, men formanden for de praktiserende lægers videnskabelige selskab mener ikke, at AstraZeneca er mere risikabel en for eksempel vaccinen imod gul feber, og han ville selv vaccinere sine patienter med AstraZeneca, hvis sundhedsmyndighederne giver lov.

De alvorlige bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen optræder inden for to til tre uger efter vaccination. Da AstraZeneca har været sat på pause siden 11. marts, forventer Sundhedsstyrelsen ikke, at flere danskere vil opleve alvorlige blodpropper som følge af vaccinen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Danmark har som det eneste land i verden besluttet at skrotte AstraZeneca-vaccinen og har derfor 200.000 doser stående af det, der for ikke så længe siden blev betragtet som det mest værdifulde i verden. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har efter et betydeligt politisk pres talt med Sundhedsstyrelsen. Der findes danskere, som gerne vil løbe den risiko, som sundhedsmyndighederne ikke vil udsætte befolkningen for, så Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om at undersøge, om vaccinerne kan gives til de mindre frygtsomme danskere, der måtte ønske det.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at en ud af 40.000 kan opleve alvorlige bivirkninger i form af blodpropper, og at cirka 20 procent af de patienter, der bliver ramt af de sjældne bivirkninger, vil dø af det. Det er usikre tal, og forskere i andre lande er nået til andre konklusioner.

AstraZeneca vaccine i Bella Center , torsdag den 11. februar 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2021) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Men skulle Sundhedsstyrelsen nå frem til, at for eksempel landets praktiserende læger kan tilbyde patienter en AstraZeneca-vaccine til de patienter, der ønsker det, så stiller det både praktiserende læger og borgere i et ubehageligt dilemma.

»Det er en kompleks situation for en læge, der skal tage beslutningen om at sige ja eller nej til en borger, som ønsker vaccinen. Ved lægen alt om personens bevæggrunde? Har lægen overblik over de potentielle sundhedsmæssige risici for den enkelte person? Som læge, ville jeg ikke selv være klædt på til at tage den beslutning,« siger formand for Etisk Råd, Anne-Marie Axø Gerdes, som i øvrigt selv er overlæge.

»Spørgsmålet er, om en borger reelt er i stand til at træffe et selvstændigt valg. Man kan spørge, om de har forudsætningerne og den nødvendige viden, så de træffer beslutningen på et oplyst grundlag? Det mener jeg ikke, at de vil have,« siger Anne-Marie Axø Gerdes, og forklarer:

»Som menneske kan man være presset – mere eller mindre direkte – fra familien, fra arbejdsgiveren eller andre sider til at træffe en beslutning. Du kan være en forretningsmand, der skal på en vigtig forretningsrejse. Eller en ung kvinde, som skal være vaccineret for at komme på festival. Vil du så være i stand til at træffe den rigtige beslutning? Som menneske vil du i sådan en situation nok have en tendens til at undervurdere ulemper og risici.«

Svarer til vaccine mod gul feber

Anders Beich, formand for selskabet for Almen Medicin, der er den videnskabelige overbygning på de praktiserende lægers organisation (PLO), mener også, det stiller læger og borgere et vanskeligt sted. Men risikoen er ikke større end for andre vaccinationer eller ved andre former for lægemidler, mener han.

»Jeg er ambivalent overfor det her,« siger han.

Det skyldes især, at risikovurderingen af, at en ud af 40.000 kan blive ramt af alvorlige blodpropper, er en risikovurdering på populationsniveau, men på individ niveau – det vil sige for den enkelte patient – kan det være svært at forudse den egentlige risiko ved AstraZeneca.

Over hele verden er der fundet eksempler på, at mennesker vaccineret med AstraZeneca-vaccinen bliver ramt af voldsomme blodpropper, men det sker ekstremt sjældent, og Danmark er det eneste land, som har droppet vaccinen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANTONIO DASIPARU.

»Det er svært for den enkelte læge at vurdere den enkelte patients risiko. Man kunne måske forestille sig, at vi skulle til at tage nogle blodprøver på patienter og undersøge, om de i forvejen har anti-PF4 i blodet, altså det her antistof som udløses hos nogle få og giver de her blodpropper. Det ville blive alt for bekosteligt,« siger han.

»På den anden side er den her vaccine principielt ikke anderledes end mange andre vacciner, som praktiserende læger giver. For eksempel imod gul feber. Der er risikoen for meget alvorlige bivirkninger også et sted mellem 1-10.000 og 1-100.000, og den giver vi jo patienter efter grundigt at have informeret om bivirkningerne. Og de fleste tager den, fordi de tænker, at det rammer ikke mig,« siger Anders Beich, som er bekymret for, hvad der sker, hvis alle risici i samfundet og sundhedsvæsenet bliver uacceptable.

Han har selv fået første stik af AstraZeneca og afventer nu, hvad der skal ske.

Ville du selv tage andet skud, hvis du fik muligheden?

»Som borger vil jeg sige, at jeg vil følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og så sker der nok det, at jeg skal have et skud med Pfizer,« siger Anders Beich.

»Men som læge mener jeg jo, at der er en gavnlig folkesundhedseffekt af at få alle vacciner ud og arbejde, og derfor kunne der være en vigtig signalværdi i, at jeg tog andet skud for at vise, at så er risikoen altså heller ikke større,« siger Anders Beich.

»Vi løber den her type risici hele tiden. Der findes undersøgelser, der har beregnet, at i USA alene koster det omkring 200.000 dødsfald om året, at de bruger ny medicin fremfor gammel og gennemprøvet medicin. Simpelthen fordi vi først kan se alvorlige bivirkninger, når medicin har været brugt i et godt stykke tid. 200.000 i USA alene. Det giver lidt perspektiv,« siger Anders Beich.

Hvis der bliver mulighed for, at praktiserende læger kan vaccinere de patienter, der måtte ønske det, med AstraZeneca, ville du så gøre det i din praksis?

»Hvis vi kan enes om praktisk at håndtere det alle tre læger, og der var en ramme fra myndighederne, så ja, det ville vi nok.«