Læger uden Grænser: Her er årets glemte kriser

Læger uden Grænser har igen i år udgivet en liste over de fem kriser, organisationen mener er blevet overset.

Tuberkulose, børns mentale helbred i krigszoner, krigen i Etiopien, mødredødelighed i Sierra Leone og sygdommen Noma er på Læger uden Grænsers liste over glemte kriser i 2018. (Arkiv) Charles Bouessel/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hver minut dør tre personer på verdensplan af tuberkulose. Det svarer til 1,6 millioner liv om året.

Men det er ikke mange klar over, mener nødhjælpsorganisationer Læger uden Grænser, der har sat lungesygdommen på listen over de fem mest oversete kriser i 2018.

»Vi kan se, at der er nogle kriser, der slet ikke får den opmærksomhed, som de burde have, i forhold til hvor store de er, eller hvor meget folk lider i dem,« siger Rasmus Baastrup, der er kommunikationsdirektør for Læger uden Grænser.

Listen er baseret på Læger uden Grænsers vurdering af, hvad der har fyldt for lidt i danske medier i forhold til omfanget af krisen.

Ud over tuberkulose er også børns mentale helbred i krigszoner, krigen i Etiopien, mødredødelighed i Sierra Leone og sygdommen Noma på listen.

Sidstnævnte er en infektion, der hurtigt ødelægger knogler og væv i ansigtet og slår ni ud af ti ihjel. Den rammer oftest børn og er mest udbredt i Afrika.

Når en krise bliver overset i medierne, kan det få store konsekvenser, mener Rasmus Baastrup.

»Vi får et helt forkert billede af, hvordan verden ser ud, hvis vi får et skævvredet billede af, at nogle kriser er rigtig store, hvor de måske ikke er det.«

Han nævner blandt andet ebola-udbruddet, som i 2014 fik stor medieomtale, på trods af at det endte med at slå kun 10.000 ihjel - mod tuberkulose, der slår 1,6 personer ihjel om året.

»Noget andet er, at det er meget lettere for os at gøre vores arbejde. Det er meget lettere at lægge politisk pres - og lettere for politikere at gribe ind og gøre noget - hvis en krise har stor mediebevågenhed,« siger han.

Der kan være mange grunde til, at en krise bliver glemt eller overset, lyder det.

Det skyldes blandt andet, at medierne ofte beskæftiger sig med katastrofer, som opstår pludseligt, og derfor har stor nyhedsværdi.

Samtidig kan nogle kriser være svære at dække for pressen. Det kan være svært at skaffe sig adgang til et land, og kriserne kan være komplekse og teknisk svære at forklare.

»Det er mediernes ansvar at oplyse politikere og befolkning om, hvordan verden ser ud. Men det er i høj grad også Læger uden Grænser og andre nødhjælpsorganisationers ansvar at oplyse medier og politikere om, hvordan vi synes, verden ser ud,« siger Rasmus Baastrup.

/ritzau/